Rundt i USA med en 60 kWt Model S

Craig Weightman og hans kone Patty ønskede en forandring. Det var maj 2014 og Pattys mor var lige gået bort i en alder af 94, hvilket gav anledning til en tænkepause. Det Californiske par havde aldrig rejst på tværs af USA sammen, og de tænkte at det kunne være en sjov måde at afbryde rutinen på. Derfor besluttede de sig for at gøre det i deres 60 kWt Model S med deres 13 år gamle havaneserhund, Kiki. Faktisk besluttede de sig for ikke bare at køre på tværs af landet, men også hele vejen rundt i landet. 

Parret var blevet inspireret af John Glenney og hans datter Jill, de første der kørte på tværs af USA, kun ved brug af Superchargere og de havde fulgt Ethan Weinstein, i forbindelse med at han dokumenterede sin rejse på tværs af landet i en 60 kWt Model S. De var også med på Teslas start arrangementer i Hawthorne, Californien, for Cross Country Rallyet.

Dernæst planlagde parret en rute fra Los Angeles til New York, derefter ned langs østkysten til Florida og hjem ad en sydlig rute igennem Louisiana, Texas og New Mexico. Turen tog dem gennem Virgin River Gorge i Arizona, kløfterne i Utahs ørken, de naturlige monumenter i Wyoming, skyskraberne i New York, og Jazz barerne i New Orleans, for blot at nævne et par af stop.

De tog med sig lidt Model S stemning erhvervet efter at have mødt ejeren af et lydselskab i West Hollywood ved Cross Country Rally festen. Craig var blevet tiltrukket af et par laserlys monteret i dørene af mandens Model S. Når dørene var åbne, lyste Teslas "T" logo ned på asfalten. Craig fik sin nye ven til at installere lysene på sin bil dagen efter.

"Det var bare for sexet," husker Weightman. "Det var så sejt, at jeg tænkte, 'Jeg blærer mig, men hvad dælen'. "

De Batman-lignende lys fungerede som en samtale starter på parrets rejse rundt i USA. På turen mødte de flere andre rejsende når de stoppede ved Superchargere og andre ladesteder som de fandt via PlugShare netværket. "Alle elsker det," siger Weightman om sine dørlys. "De har aldrig set disse før."

At møde amerikanske medborgere på turen var oplivende, siger Weightman. Folk var nysgerrige efter at høre om turen og ønskede at hjælpe os. De foreslog steder at besøge, seværdigheder at se, og potentielle ladesteder. Andre tilbød deres biler til midlertidig brug og instruered dem til hoteller.

De mennesker parret mødte på deres rejse, som de dokumenterede på en blog hjalp med at genoprette deres tro på landet. "Enhver, der føler at verden er fyldt med katastrofer - med andre ord, alle der ser nyhederne hver dag - bør tage en tur på tværs af USA," siger Weightman. "Folket vil forny din tro."

Weightmann-parrets tro på Model S havde ikke brug for fornyelse. Den aftog aldrig. Weightman beskriver Model S som en "fantastisk bil," takket være sin størrelse og lave tyngdepunkt fra placeringen af ​​batteriet, hvilket gør at den ligger godt på vejen. At ikke have en støjende benzin-dreven motor hjalp også på det. 

»Hvis du har kørt denne bil 400 eller 500 km, så indser du hvor stor en forskel det gør for dig at have en stille bil. Det gør dig mindre anspændt. "

Faktisk var parret så afslappet efter afslutningen af ​​deres tre-måneders rejse, at de blot ventede fire uger inden de tog afsted på endnu et langdistance eventyr: En rundtur i USAs nordvestlige del.

Hvis der er en Supercharger som ikke er blevet besøgt af Weightmans, er det usandsynligt at der går længe før de besøger den.

Del

Modtag Opdateringer Hold dig informeret med
fremtidige opdateringer
Prøvetur Design din egen