Biltur tværs gennem landet

I april 2013 tog Roberts og Bridget Jones samt deres hund, Maggie, afsted fra Los Angeles på en utrolig biltur tværs gennem landet på 24.140 km i deres splinternye Model S.

Centrifugalkraften pressede min forlovede ud i passagerdøren, da min Model S tog et hårnålesving i Hollywood Hills. "Road Trip" sagde Bridget en ekstra gang med større overbevisning - det var mere en erklæring frem for et spørgsmål.

Nogle uger før havde Bridget sagt sit arbejde op på et hospital i Los Angeles, og det var lang tid siden, at hun mistede interessen for politikken og det hårde slæb. Dette kunne have været et forfærdeligt tidspunkt i min forlovedes liv, ikke bare fordi at jeg kørte som en idiot på bjergvejene, men fordi hun for første gang i hendes voksne liv var uden jobsikkerhed. Det var også første gang, at hun var uden forpligtelser og begrænsninger, så var der et bedre tidspunkt til en forlænget biltur for at se landet?

Et par uger senere pakkede vi vores nye Tesla og forlod L.A. uden nogen egentlig dagsorden, plan eller sund fornuft. Selv om vi downloadede et par få apps som hjælp til at finde offentlige opladesteder til elbiler og RV-parker, så lavede vi næsten ingen planlægning eller kom med indrømmelser i forhold til bilens elmotor.

Vi var dog lidt nervøse angående rækkevidden – og frygtede, at vi ikke kunne finde opladning til vores elbil – men ivrigheden efter at komme af sted og udforske landet overtrumfede denne bekymring. For alle tilfældes skyld tog vi vores hund Maggie på 18 kg med, den var vores maskot og nødslædehund, hvis batteriet løb tør.

Vi planlagde afrejsen perfekt tidsmæssigt i forhold til myldretiden i LA, men lige så snart der var mindre trafik på motorvejen, fik vores Model S mulighed for at folde sig ud.

Kraften i bilen er enestående, særligt når man accelererer fra acceptable motorvejshastigheder – til hastigheder, der er lige så øretæveindbydende som det luskede smil, jeg får, når jeg kører så hurtigt.

Vi har et batteri på 60 kwh, hvilket er Teslas langsomste bil. Jeg bruger kun ordet "langsom" for at sammenligne 60 kwh-udgaven, som går fra 0 til 100 på 5,9 sekunder, med Performance(+)-udgaven af Model S, som accelererer hele to sekunder hurtigere, hvilket er bedre end de fleste sportsvogne.

Og ja, det her er første årgang af Model S, så de vil blive hurtigere og vil kun begrænses af friktionen og dækkenes vejgreb.

Normalt udslidte bilskribenter har allerede hyldet Model S for dens hastighed, moment og køreevner, så der er ikke meget, jeg kan tilføje. Anmeldelserne om bilens acceleration og køreevner er lige i øjet, for den sparker virkelig r*#.

Efter at have kørt tusindvis af kilometer på motorveje, landeveje og grusveje var jeg overrasket over at finde ud af, at Model S med sin luftaffjedring er forbavsende komfortabel, særligt for en høj person – jeg er 1,96, og 1,85 når jeg har en dårlig holdning. Jeg har brugt mit voksne liv på at være ukomfortabelt stoppet ind på bilsæder, der fik budgetflyselskabernes benplads til at synes overvældende. Førersædet i Model S har masser af friplads og kan køres så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan røre pedalerne. Når autopiloten er slået til, kan jeg lægge benene over kors eller endda strække mit højre ben over på passagersædet, hvilket slangemennesker ville sætte pris på.

I løbet af bilturen udfordrede vi rækkevidden af batteriet på 60 kwh. Det var lidt stressende de første par gange, hvor vi fik kørt batteriet ned under nul til "Oplad nu", men med hjælp fra apps, som f.eks. Recargo og RV Parks, fandt vi altid et sted at lade op, selv i landlige områder. Vi fandt ud af, at frygten for at løbe tør for batteri var irrationel, og vi gjorde det til en udfordring at få flest mulige kilometer ud af én opladning, og min personlige rekord er 408 km, hvilket er 38 km mere end den forventede rækkevidde af et batteri på 60 kwh.

Som man bør på en rigtig "road trip" besøgte vi Graceland, Beale Street og South of the Border og så en utrolig solnedgang i Key West. Men vi forlod også den slagne vej og så Biosphere2, prøvede at arbejde i en diamantmine i Texarkana, udforskede huler i Sonora og brugte en uge på at udforske den landlige del af West Virginia. Model S førte os til steder med helt fantastisk forfærdeligt kitsch i vejsiden langt væk fra hovedvejene, og vi nød hvert eneste minut.

Jeg har snakket med folk, som har afskrevet elbiler som upraktiske grundet den langvarige opladetid, og selv om otte timer til at starte med var dødkedeligt, så har jeg gradvist lært at være tålmodig. Der gik ikke lang tid, før vi værdsatte denne nedetid som en gave, og vi brugte timerne sammen og fik virkelig snakket. Selv om Bridget og jeg har været sammen i ni år, lærte jeg hver eneste dag på denne tur noget nyt om min forlovede. Alle nyforlovede par bør krydse landet i en elbil. Det er valgfrit, om man vil tage en hund med.

Jeg kørte til de fjerneste hjørner af USA og behandlede min Model S som enhver anden bil – alt, jeg skulle gøre, var blot at glemme, at Model S ikke er som nogen anden bil.

Nedetiden gav os også mulighed for at møde de lokale, hvilket vel er det, en road trip går ud på. Vi mødte pensionister med et helt liv af gode erfaringer, en huledykker som forklarede sin lidenskab for underverdenen, så på professionelle arbejdere i Arkansas' diamantminer og hjalp med til at klippe alpaca – og ja, alpaca-uld smager forfærdeligt.

I det vestlige Texas så to EMT'er vores nummerplader fra Californien og antog ganske korrekt, at vi var stereotypiske vegetarer, der kørte i en elbil, og de spurgte os, hvad vi mente om en stramning af våbenloven. Selv om deres holdninger var ganske anderledes end mine, argumenterede de for deres ret til at bære våben, og vi blev også enige om meget, da vi først kom lidt væk fra de mest almindelige varme emner. Det var en god oplevelse.

Disse forlængede opladetider vil snart tilhøre fortiden – og Tesla SuperChargers kan oplade bilens batteri på næsten en time, og et batteriskift tager kun 90 sekunder. Ved midten af 2014 vil det være gratis at køre fra New York til Californien ved at bruge SuperChargers. Når der bliver oplademuligheder ved alle hoteller, vil mine anekdoter om at bruge en hel arbejdsdag på at lade op synes gammeldags. "I de gode gamle dage fandtes der ikke SuperCharging. Vi blev nødt til at vente. Og vi kunne lide det!"

Der er plads i Model S til syv, men vidste du, at to personer også sover ganske komfortabelt i den, og at der endda er plads til en hund? Selv om nogle RV-parker er i nærheden af hoteller, ligger de fleste på fjerntliggende steder. Bridget og jeg sov ofte i bilen, mens batteriet ladede op. Vi havde et fint telt med og havde regnet med at campere med stil, men vi fik det aldrig brugt. I stedet lagde vi bagsæderne ned, blæste et par tynde luftmadrasser op og brugte bilens varmer om natten. Det er en del mere glamourøst at sove i en klimastyret bil end at sove i et iskoldt telt.

Eftersom bilen er eldrevet, kunne vi have varmeren tændt om natten uden at bekymre os om at blive kvalt af udstødningen.

Vi indstillede en førersædekonfiguration, der hed "Camping", og med ét tryk gled førersædet frem og og foldede sig sammen, så der var plads. Den bagerste del af Model S er stor nok til, at jeg kan strække mig helt ud uden at røre ved sædet eller bagsmækken, og jeg er altså ret stor.

Et forslag: Forbindelserne til 50 A i RV-parkerne er ofte gamle og godt brugte, så engang imellem skal de nulstilles. For at slippe for dette reducerede vi bilens opladestrømstyrke fra 40 A til 35 A.

Da vi startede på turen, afskrev jeg læderindtrækket og regnede med, at det ville blive godt ødelagt af at have en meget aktiv hund på 18 kg til at hoppe mellem de åbne vinduer - men der kom ikke en eneste ridse. Selv den trykfølsomme skærm på 17 tommer viser ikke tegn på slid. Vores Tesla beholdt mirakuløst nok en svag duft af ny bil, selv om den dog er blevet sødet af lugten af våd hund.

I løbet af turen stoppede jeg ofte ved Teslas butikker og servicecentre, da de i mange bycentrummer giver gratis og hurtig opladning. Jeg brugte mange timer på at hyggesnakke med sælgere og serviceteknikere, mens de besvarede mine spørgsmål. Og jeg bemærkede, hvor hurtige de var til at hoppe ind og fortælle om bilen til kunder, der bare stod og sparkede til dækkene – selv serviceteknikerne brugte med glæde frokostpausen på at fortælle om bilen.

I Boston og Texas kørte jeg til servicecentre efter midnat for at finde en oplademulighed og blev uventet budt velkommen af folk fra leveringsteamet, der var ivrige efter at snakke om min tur. Selv efter midnat og efter en arbejdsdag på over 16 timer havde disse folk stadig lyst til at snakke om Tesla og spørge ind til en ejers oplevelse med at køre i bilen. Tesla ligger virkelig i deres blod. Det mest overraskende i løbet af de 24.000 km var ikke bare den fantastiske bil, men Tesla-medarbejdernes evige lidenskab for bilen og virksomheden.

Jeg har set chefingeniører forklare om bilens aerodynamik for kunderne ved en Amped-event, og jeg har endda set deres Manager of Marketing lede en tur rundt i fabrikken.

De nyopstartede, underbemandede og overbebyrdede medarbejdere ser ud til at være villige til at give alt for at opfylde Elon Musks vision om at skabe ambitiøse elbiler. Styret af dette mandat og med kraften af den rene vilje er jeg overbevist om, at Tesla Motors fortsat vil være førende grundet deres innovative evner i forhold til andre bil- og teknologiproducenter netop på grund af medarbejdernes lidenskab, der når helt ud over disken.

Teslas kultur smitter, og Bridget blev hurtigt ført med af denne lidenskab. Hun ansøgte om et job ved Tesla Motors. Da vi var halvvejs på turen og i Pennsylvania, blev hun tilbudt en stilling som Delivery Specialist. Den eneste hage var, at tingene sker hurtigt hos Tesla, og at hun derfor skulle starte næste eftermiddag i den anden nede af landet i Los Angeles. Det var et vanskeligt valg: At gå glip af jobbet og gøre turen færdig sammen med mig eller starte med at arbejde sammen med entusiastiske mennesker, der revolutionerer en hel industri.

Kl. 6 den følgende morgen satte jeg Bridget af i lufthavnen.

Maggie og jeg havde stadig lyst til at udforske landet, så vi fortsatte turen for at se de fjerneste hjørner i USA og kørte gennem Maine, Quebec City og Blaine Washington. Efter at jeg havde fået en tur rundt på Teslas fabrik i Freemont California fløj Bridget op til San Jose for at ledsage mig på den sidste del af turen - og hun fremviste sejt en ny Tesla-trøje.

Sammen kørte Maggie, Bridget og jeg til det fjerde hjørne i USA – International Friendship Park langs den mexicanske grænse syd for San Diego - som er fuldstændig spærret af for vores "venner" syd for grænsen.

Det var en fantastisk køretur på 24.000 km. Vi besøgte venner og familie. Vi mødte spændende mennesker og så en del af USA sammen med en masse spektakulært kitsch i vejsiden, og så kunne vi krydse en masse ting af på vores liste. Vi kørte hele tiden i vores Model S uden at gå på kompromis med noget, vi løb aldrig tør for batteri, og vi fandt altid et sted at lade op, selv i det mest landlige USA. Nu forkaster jeg frygten for at løbe tør for batteri som en unødvendig fobi.

Vi kørte til de yderste hjørner i USA og behandlede min Model S som, ja, enhver anden bil – alt hvad jeg skulle gøre, var blot at glemme, at Model S ikke er som nogen anden bil.

Del

Modtag Opdateringer Hold dig informeret med
fremtidige opdateringer
Prøvetur Design din egen