Elon Musk stiftede og leder Tesla, SpaceX, Neuralink og The Boring Company.

Som medstifter og administrerende direktør for Tesla er Elon ansvarlig for produktdesign, konstruktion og global produktion af virksomhedens elbiler, batteriprodukter og solenergiprodukter.

Siden virksomhedens grundlæggelse i 2003 har Tesla haft som mission at fremskynde den globale overgang til bæredygtig energi. Det første Tesla-produkt, Roadster-sportsvognen, blev lanceret i 2008, og den blev efterfulgt af Model S-sedanen, som blev introduceret i 2012, og Model X-SUV'en som blev lanceret i 2015. Model S blev kåret af Consumer Reports som "Best Overall Car", og den blev udnævnt til årets ultimative bil af Motor Trend, mens Model X var den første SUV nogensinde til at opnå en 5 stjernet sikkerhedsvurdering i alle kategorier og underkategorier i National Highway Traffic Safety Administrations tests. I 2017 lancerede Tesla Model 3 - en masseproduceret elbil med en rækkevidde på mere end 320 miles. Samtidig introduceredes Tesla Semi, som efter en million miles giver ejeren mindst $200.000 i brændstofbesparelser alene. I 2019 introducerede Tesla Cybertruck, som er mere praktisk end en traditionel pickup-truck og har bedre ydeevne end en sportsvogn, samt den kompakte SUV, Model Y som man begyndte at levere til kunderne i starten af 2020.

Tesla producerer også tre produkter til energilagring, nemlig Powerwall-batteriet til hjemmebrug, Powerpack-batteriet til industribrug og Megapack til forsyningsselskaber. I 2016 blev Tesla verdens første vertikalt integrerede, bæredygtige energivirksomhed, da man opkøbte SolarCity, den førende leverandør af solenergisystemer i USA. I 2017 lancerede Tesla Solar Roof – et flot designet energiprodukt til en overkommelig pris.

Som chefdesigner hos SpaceX har Elon ansvaret for udviklingen af raketter og rumfartøjer til missioner til kredsløb om jorden og i sidste ende til andre planeter. I 2008 var SpaceX Falcon 1 den første privatudviklede raket med flydende brændstof som drivmiddel, der nåede ud i kredsløb om jorden, og i 2017 nåede SpaceX yderligere en milepæl ved at genanvende både en Falcon 9-raket og et Dragon-rumfartøj . Kort tid efter fuldførte Falcon Heavy, den kraftigste operationelle raket i verden med en faktor to, sin første flyvning i 2018. I 2019 fuldførte SpaceXs Dragon-rumfartøj til bemandede missioner sin første demonstrationsmission, og i 2020 vil selskabet for første gang bringe NASA-astronauter til den internationale rumstation. Med udgangspunkt i disse resultater er SpaceX ved at udvikle Starship - et fuldt genanvendeligt transportsystem, der kan medbringe besætning og fragt til månen, mars og videre ­– samt Starlink som vil kunne levere højhastighedsinternet til steder, hvor internetadgangen været upålidelig, dyr, eller helt utilgængelig. Gennem den banebrydende brug af genanvendelige raketter arbejder SpaceX på det langsigtede mål at udbrede menneskeheden til flere planeter ved at skabe en bæredygtig by på mars.

Elon er også administrerende direktør hos Neuralink, som udvikler kraftfulde menneske/maskine-grænseflader med ultrahøj båndbredde, der kan sammenkoble mennesker og computere.

Han lancerede også The Boring Company, som kombinerer hurtig og økonomisk tunnelboringsteknologi med et offentligt transportsystem, der er 100 % elektrisk med henblik på at bekæmpe trafikpropper i byerne og muliggøre rejser over lange afstande med høj hastighed. The Boring Company har boret en 1,15 mile lang forsøgstunnel i Hawthorne og er aktuelt i gang med at konstruere Vegas Loop - et offentligt transportsystem ved Las Vegas Convention Center.

Elon var også medstifter af PayPal, verdens førende internetbetalingssystem, som han sidenhen solgte og Zip2 - en af de første internettjenester med kort og retningsangivelser.

Presse

Spørgsmål fra hele verden