Verdens hurtigste ladestation

Superchargers er gratis ladestandere, som oplader model S og model X på minutter i stedet for timer. Stationerne er strategisk placeret for at minimere stop ved lange afstande, og de er godt placeret i nærheden af restauranter, indkøbscentre og WiFi hot spots. Hver station har flere Superchargere til at hjælpe dig med hurtigt at komme tilbage på vejen.

  1. Find

    Supercharger Stationer vises på din bils 17" touchskærm

  2. Opladning

    Snup en kop kaffe eller få lidt at spise, mens din bil lader op

  3. Kør videre

    Tjek Tesla app'en for at se, hvornår din bil er ladet op

Find en Supercharger

  • Åben nu
  • Åbner snart

Se liste over Superchargere

Ovenstående kort er en angivelse af de Superchargere, som vi planlægger at etablere samt tidspunkterne for dem. Den nøjagtige placering og tidspunktet kan variere.

Sådan fungerer det

Tesla biler bruger en oplader i bilen til at konvertere vekselstrøm (AC) fra en vægoplader til jævnstrøm (DC) som opbevares i batteriet. Superchargers består af flere opladere, som fungerer parallelt og leverer op til 120 kW strøm direkte til batteriet. Når batteriet er næsten helt ladet op, reducerer bilens computer gradvist strømmen til det optimale niveau til fuld opladning af cellerne.

Opladning af hver celle er ligesom at fylde et glas vand uden at spilde. Efterhånden som glasset fyldes, reducerer du strømmen af vand for at fange hver eneste dråbe. Ved et batteri betyder det at man reducerer strømmen for at balancere cellespændingen, til sidst helt ned til næsten intet efterhånden som det er næsten ladet op. Den efterfølgende opladningsprofil er grunden til, at vi anbefaler at lade op til 80%, som typisk er nok til at nå hen til den næste Supercharger Station.

Det er nemt at bruge en Supercharger. Du kører bare hen til den, sætter stikket i og på cirka 30 minutter har du nok strøm til at køre til din destination eller til den næste station. Alle nye Model S og Model X har som standard Supercharger teknologi.

Udviklet til at yde

Supercharging udnytter Teslas enestående batteri arkitektur. Hver batteris forbindelser, cellekemi og afkølingssystem er udviklet til at behandle en væsentlig mængde strøm fra batteripakken ved bratte accelerationer og bakkekørsel.

Kørsel (afladning) og opladning bruger de samme systemer til at flytte energi ind og ud af batteriet. Supercharging bruger bilens afladningskapacitet til at lede en lignende mængde strøm tilbage til batteripakken gennem dedikerede højspændingskabler. Bilens computer overvåger konstant batteriet både under kørsel og opladning for at sikre, at det altid giver den bedste ydelse.

Tesla er den eneste EV producent, som kan oplade biler ved op til 120 kW, som er lig med cirka 270 kilometer på så lidt som 30 minutter. Der er mange faktorer, som indvirker på den faktiske opladningsrate, blandt andet lufttemperatur, forsyningsnet restriktioner og opladningstraffik. Vi overvåger konstant ejernes tilbagemeldinger for at forbedre vores vedligeholdelse, forskning og udvikling. Hvis du støder på et problem, kontakt os venligst.

Planer om udvidelse

Vi placerer Superchargers strategisk langs travle hovedveje og i bymidter med tæt traffik. Udover Superchargers har vi et voksende netværk af Destination Opladningspartnere med dedikerede Tesla vægopladere på deres ejendomme. Disse er primært destinationer, hvor du vil opholde dig i flere timer ad gangen, som for eksempel skisportssteder, restauranter, hoteller o.lign., så du kan komme til din bil med mere end nok strøm til din rejse tilbage.

Åbning af nye stationer

Vores Supercharger-team er altid på arbejde rundt om i verden, hvor de finder nye lokationer. Det nøjagtige tidspunkt for, hvornår hver Supercharger station kan åbne er svært at forudsige på grund af byggeprojekternes udvikling. Tilladelser, inspektioner, forsinkelser på grund af vejret og andre omstændigheder, som vi ikke har kontrol over, har alle indflydelse på den reelle åbningsdato. Derfor vil stationer ind imellem åbne før eller efter den dato, der står som forventet på vores kort. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, venligst send os en e-mail.