Bilens sikkerhedsfunktioner

Teslaer er i enhver henseende udviklet under hensyntagen til de højeste sikkerhedsstandarder - lige fra deres design og fysiske struktur til deres sikkerhedssystemer. 

Din Tesla har flere forbedrede sikkerhedsfunktioner, som nemt kan aktiveres. Du aktiverer disse funktioner ved at gå til "Controls" > "Safety & Security" på touchskærmen i din bil.



 

Alarm

Alarmen vil blive aktiveret, og de eksterne lygter vil blinke, hvis et aflåst bagagerum eller en aflåst dør åbnes uden en gyldig nøgle.

Du kan aktivere alarmen på touchskærmen via "Controls" > "Safety & Security" > "Security Alarm". Din bil vil aktivere alarmen et minut, efter du har forladt den, dørene er blevet låst og en gyldig nøgle ikke længere kan registreres i eller i nærheden af bilen.

Alarmen afbrydes ved at trykke på en vilkårlig knap på din nøgle. Alarmen i Model 3 kan afbrydes ved at trykke på en vilkårlig knap i Tesla-appen eller ved at holde dit nøglekort mod kortlæseren. Denne er placeret under autopilot-kameraet på dørstolpen i førersiden.

Tilbage til toppen

 

Pinkode til kørsel

Med funktionen Pinkode til kørsel kan du angive en firecifret bekræftelseskode, som skal indtastes, før der kan køres med din bil.

Denne funktion kan aktiveres på touchskærmen via "Controls" > "Safety & Security" > "PIN to Drive". Du vil blive bedt om at oprette en firecifret bekræftelseskode.

Hvis du glemmer din pinkode eller ønsker at deaktivere funktionen Pinkode til kørsel, skal du gå tilbage til indstillingen på touchskærmen. Tryk på linket for at indtaste dine Tesla-login-oplysninger, og følg instruktionerne på skærmen.

Tilbage til toppen

 

Sentry Mode

Sentry Mode er en funktion, der giver dig mulighed for at overvåge mistænkelige aktiviteter omkring din Tesla, når den holder parkeret og aflåst på bestemte steder. Hvis der registreres mistænkelige bevægelser, vil din bil reagere afhængigt af, hvor alvorlig truslen er.

Hvis en alvorlig trussel registreres, begynder kameraerne i din bil at optage, og alarmsystemet aktiveres. Du vil modtage en advarsel fra din Tesla-app, som giver dig besked om, at en hændelse har fundet sted.

For at aktivere Sentry-tilstand skal du gå til "Controls" > "Safety & Security" > "Sentry Mode". Sentry-tilstand kan også aktiveres via Stemmestyring eller Tesla-appen. Medmindre bilen er tilsluttet en Supercharger, så vil Sentry Mode forblive aktiv, indtil batteriniveauet er på 20 % eller derunder. Din Tesla-app vil give dig besked, hvis Sentry Mode deaktiveres på grund af lavt batteriniveau.

Sentry Mode er designet til at tilføje et ekstra lag af beskyttelse til din bil, men systemet kan ikke forhindre alle potentielle trusler.

Bemærk: Dog- og Sentry Mode kan ikke aktiveres på samme tid.

Bemærk: Sentry Mode vil ikke kunne optage, hvis dit dashcam ikke er installeret korrekt og udstyret med et USB-drev. For at installere dit dashcam skal du følge disse trin.

For yderligere oplysninger om Sentry Mode henvises til din instruktionsbog.

Tilbage til toppen

 

Manuel indstigning påkrævet

Alle Tesla-biler har mulighed for automatisk oplåsning, mens du nærmer dig bilen med nøglen.

I Model S eller Model X vil aktivering af passiv indstigning automatisk låse op for bildørene, når du nærmer dig bilen, mens du har en nøgle på dig. I Model 3 vil en gyldig telefonnøgle kunne benytte Bluetooth-signalet til at låse op for bildørene, når du nærmer bilen.

Manuel indstigning kæver deaktivering af passiv indstigning og brug af en nøgle for at få adgang til bilen.

Tilbage til toppen

 

Indbrudssensorer

Alle Teslaer i Europa er som standard udstyret med indbrudssensorer. Sensorerne er placeret inde i bilen i nærheden af bakspejlet, og de udsender regelmæssigt ultralydsbølger i kabinen. Alarmen vil blive aktiveret, hvis signalet forstyrres af enten forsøg på indbrud, eller hvis bilen bevæger sig i betydelig grad, og dermed beskytter systemet mod visse typer indbrud, som muligvis ikke ville blive registreret uden systemet.

Tilbage til toppen

 

Bevægelsessensor

Alle Teslaer i Europa er som standard udstyret med en bevægelsessensor. Sensoren er placeret inde i bilen, og den er indbygget i indbrudssensormodulet. Alarmen vil blive aktiveret, hvis bilen vipper i betydelig grad, og dermed beskytter systemet mod situationer, hvor bilen løftes - f.eks. for at placere den på en anhænger.

Tilbage til toppen

 

Ofte Stillede Spørgsmål

 

Hvordan installerer jeg mit dashcam korrekt?
For at kunne installere dit Tesla-dashcam korrekt, skal du bruge yderligere to ting: Et dedikeret flashdrev, der er formateret til FAT32 (NTFS og exFAT understøttes ikke i øjeblikket) og en computer. Når du har skaffet ovenstående, skal du følge disse trin:

  • Indsæt det understøttede flash-drev i din computer.
  • Opret manuelt en ny mappe på flashdrevet, og navngiv den "TeslaCam" (uden anførselstegn). Denne mappe er nødvendig, for at din Tesla kan vide, hvor videofilerne skal placeres.
  • Når du har oprettet mappen "TeslaCam" på det understøttede flashdrev, skal du indsætte flashdrevet, der er formateret til FAT32 i en af dit køretøjs forreste USB-porte. De bageste USB-porte understøtter ikke dashcam.

Tilbage til toppen

Del