Leveringsmuligheder

Leveringsmuligheder

Levering med Tesla er en helt unik oplevelse, med forskellige valgmuligheder, afhængigt af dit område. Via vores store centrale touchskærm kan du lære mere om din bils funktioner ved at se Teslas indbyggede videovejledninger fra førersædet, eller du kan spørge en Tesla Advisor i forbindelse med leveringen for at få yderligere oplysninger.

Vi vil forudvælge og planlægge en leveringsmulighed for dig. Berettigelse til leveringsmulighederne afhænger af dit leveringssted, din bilkonfiguration og eventuelle præferencer du måtte have.

Express Delivery
På din leveringsdag er vi klar til at byde dig velkommen ved dit planlagte leveringssted. Først skal du tjekke ind og færdiggøre alle påkrævede dokumenter, hvis dette stadig er nødvendigt. Der vil være markeringer, der angiver, hvor man skal underskrive. Når de er blevet udfyldt, skal du blot give dem videre til Tesla Advisoren eller lægge dem i postkassen på stedet. Derefter kan du bruge din Tesla-app til at finde din bil. Hvis du har brug for hjælp, guider vi dig frem til bilens lokation. Ved udkørslen vil vi bekræfte dit køretøjs stelnummer (VIN) og nummerplade.

Udforsk de spændende funktioner i din bil i dit eget tempo med Teslas indbyggede videovejledninger og brugervejledning på din bils centrale touchskærm. Alle vejledninger kan også åbnes i menuen Indstillinger i Tesla-appen, eller du kan spørge en Tesla Advisor om yderligere oplysninger i forbindelse med leveringen.

Express Delivery er nu tilgængelig hos alle vores Tesla-leveringscentre. Express Delivery kan afhænge af det enkelte lands krav til underskrivelse af dokumenter.

Tesla Direct
Med Tesla Direct leveres din bil direkte hos dig på et sted efter eget valg (hjemme, på arbejdspladsen osv.). Når bilen er leveret, skal du bare skrive under på papirerne, og så er du klar til at køre inden for få minutter.

Udforsk de spændende funktioner i din bil i dit eget tempo via Teslas indbyggede videovejledninger og brugervejledning på din bils centrale touchskærm. Alle vejledninger kan også åbnes i menuen Indstillinger i Tesla-appen, eller du kan spørge en Tesla Advisor om yderligere oplysninger i forbindelse med leveringen.

Carrier Direct
Din bil leveres direkte til dig af et transportfirma på den adresse, du har valgt (hjemme, på arbejdspladsen osv.). Når bilen er leveret, kan du udforske de spændende funktioner i din bil i dit eget tempo via Teslas indbyggede videovejledninger og brugervejledning på din bils centrale touchskærm. Alle vejledninger kan også åbnes i menuen Indstillinger i Tesla-appen.

Tesla Direct Drop (kommer snart)
En helt ny leveringsoplevelse uden fysisk kontakt. Vi leverer din nye bil på et sted, som du selv har valgt – typisk hjemme hos dig selv eller på din arbejdsplads – uden at det kræver nogen interaktion. Du skal bare udfylde alle nødvendige dokumenter og lade os vide, hvor du gerne vil have din bil leveret, så afleverer vi den, og du kan låse op for den via Tesla-appen. Bemærk venligst, at betaling, dokumenter og alle nødvendige aftaler skal være fuldført inden levering. Hvis det er relevant, skal eventuelle fysiske dokumenter i køretøjet sendes tilbage inden for 24 timer.

Tesla Direct Drop vil snart være tilgængelig i dit område.

For yderligere oplysninger, besøg vores Din leveringsdag-supportside.

Del