Tips til vinterkørsel

Din Tesla har flere funktioner, der er udviklet specifikt til kolde temperaturer. Lær hvilke tips og funktioner, der kan forbedre din køreoplevelse i koldt vejr.



Tips til kørsel i koldt vejr

Det er normalt at opleve et øget energiforbrug i de kolde måneder. For at maksimere rækkevidden og effektiviteten i kulden kan du tage disse ekstra skridt for at holde bilens batteri varmt og spare energi.

Benyt funktionerne Planlagt afgang eller Prækonditionering, inden du kører
Hvis din Tesla er tilsluttet strøm, kan du spare energi ved at opvarme den inden hver tur. Benyt funktionen Planlagt afgang, så vil din bil være varm og klar til at køre, når du er det. Du kan også forvarme din bil ved at aktivere prækonditionering eller afrimning i Tesla-appen.

  • Prækonditionering

  • Planlagt afrejse

Hold øje med snefnugikonet
Når dit batteri er koldt, vises der muligvis en advarsel med et blåt snefnug ved siden af den viste rækkevidde. Dette betyder, at en del af den energi, der er lagret i dit batteri, ikke er tilgængelig, før dit batteri er varmet op til en tilstrækkelig høj temperatur. Du vil muligvis også bemærke, at batterioutput og regenerativ bremsning er begrænsede. Snefnugget forsvinder, når batteriet er blevet varmet op. Batteriet varmes hurtigere op, når du oplader, kører og prækonditionerer din bil.

Benyt det indbyggede navigationssystem
Hvis du angiver en langdistancedestination i koldt vejr, så vil din bil forvarme batteriet, inden du ankommer til en Supercharger for at reducere opladningstiden.

Spar energi, mens du kører
Om vinteren kan du reducere energitabet ved at køre forsigtigt og begrænse energiforbruget i kabinen. Dette forbedrer rækkevidden og effektiviteten året rundt, men særligt i de kolde måneder.

Lad din Tesla være tilsluttet strøm
Vi anbefaler altid at lade din Tesla være tilsluttet strøm, når den ikke er i brug. Dette er især nyttigt, når det er koldt, fordi det hjælper dit batteri med at opretholde den temperatur, det har brug for til at kunne fungere effektivt og til at kunne udnytte regenerativ bremsning.

Begræns din brug af Tesla-appen
Når du overvåger din bil via Tesla-appen, bruger din bil energi på at vågne op fra slumretilstand. Om vinteren er det bedst kun at tjekke appen, når det er nødvendigt, så den ekstra energi kan bruges på vejen.



Tips til kørsel i sne og is

Når du forventer frostvejr, kan disse tips hjælpe dig med at pleje og køre din Tesla på en sikker måde. Husk at tørre eller blæse din bil tør, når du har vasket den i koldt vejr.

Flyt vinduesviskere og spejle
Hvis du forventer sne eller is, skal du placere dine vinduesviskere i servicepositionen og deaktivere automatisk sammenfoldning af spejle.

  • Sådan sættes vinduesviskere i serviceposition:

  • Sådan deaktiveres automatisk sammenfoldning af spejle:

Afrimning af sne og is
I frostvejr kan du benytte afrimningsfunktionen i din Tesla-app til at smelte is og sne væk fra vigtige overflader.

  • Sådan aktiveres afrimning:

  • Fastfrosne vinduer:

    Tip: Model 3 - Hvis den omgivende temperatur er lav, og der ikke er nogen passagerer i bilen, vil vinduet i en af de døre, der har været benyttet inden for de seneste 4 timer blive rullet lidt ned. Dette gør det nemmere at åbne og lukke døren, og du undgår beskadigelse af listerne. Hvis et vindue har siddet fast, kan du også selv kalibrere vinduet ved at følge trinnene i vejledningen i Model 3 - Gør det selv.

  • Frossen ladeport:

    Tip: Afrim ladeindgangen hurtigere ved at folde det bagerste ryglæn ned.
    Når ladeindgangens indikator lyser gult, angiver det at stikket ikke er sat helt i. Prøv at justere kablet igen. Når ladeindgangen blinker gult, angiver det vekselstrømsopladning ved lavere strømstyrke.

Ryd vigtige overflader
Før du kører, skal du dobbelttjekke, at vigtige overflader ikke er frosset til eller dækket af sne.

  • Fastfrosne dørhåndtag:

  • Fastfrosne spejle:

  • Autopilot- og kamerasensorer:

    Tip: Du kan også forhindre isdannelse ved at påføre bilens front et hydrofobisk beskyttelseslag. Vi anbefaler Rust-Oleum Never Wet Top Coat. For yderligere oplysninger, se "Om Autopilot" i instruktionsbogen.

  • Udvendige lygter:

    Der kan somme tider forekomme kondensation i udvendige lygteglas som følge af ændringer i atmosfæriske forhold. Kondensationen er normal, og den vil fordampe over tid. Fordampningsprocessen går hurtigere i tørre omgivelser, højere temperaturer, og når bilen kører.

    Bemærk, at baglygterne er slukkede, mens kørelyset er tændt. Sørg altid for at tænde baglygterne, når sigtbarheden bagud er lav, som f.eks. når det er mørkt, vejen er våd, og der er tåge eller hvirvlende sne.



Vinterdæk og tilbehør

Vinterdæk
Hvis du ofte kører på snedækkede veje, skal du montere vinterdæk for øget ydeevne, sikkerhed og kontrol. Du kan købe vinterdæk i Teslas onlinebutik eller hos et Tesla Servicecenter. Yderligere monteringsoplysninger findes i afsnittet "Vinterdæk" i din instruktionsbog.

Sprinklervæske
Brug sprinklervæske beregnet til kolde temperaturer. Når du fylder op med ny væske genoprettes ingredienserne, der hjælper med at holde din forrude ren og fri for is, snavs og vejsalt i kolde temperaturer.

Snekæder
Snekæder giver ekstra vejgreb, når du kører i sne eller is. Kontroller den lokale lovgivning for at få at vide, om snekæder anbefales, eller om de er påkrævede i vintermånederne. Du kan købe snekæder i Teslas onlinebutik eller hos et Tesla Servicecenter. For yderligere oplysninger, se afsnittet "Brug af kæder" i din instruktionsbog.

Anti-frostbehandling af ruder
Tesla Service tilbyder en anti-frostbehandling af ruder, der forebygger isdannelser på ruderne. Dette er en betalt procedure, som kan planlægges, ligesom enhver anden serviceaftale. Hvis du er interesseret, kan du planlægge en serviceaftale i Tesla-appen.

Tags: 

Del