Inspektion af Model S sikkerhedssele
I 2015 fandt Tesla en Model S i Europa med en forsædesikkerhedssele, der ikke var korrekt fastgjort til den udvendige hofteseleforstrammer. Dette køretøj havde ikke været involveret i en ulykke, og der var ikke tale om personskader. I tilfælde af en ulykke ville en sikkerhedssele i denne tilstand imidlertid ikke kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Først og fremmest bekymrer vi os om din sikkerhed.
Selvom vores indledende inspektion af mere end 3.000 køretøjer, der omfatter hele Model S-produktionen, ikke fandt andre tilfælde af denne tilstand, lancerede vi en frivillig tilbagekaldelse i november 2015 med henblik på inspektion af alle forsædesikkerhedsseler i Model S for at sikre, at de er korrekt fastgjort. (Vi har ingen betænkeligheder vedrørende bagsædesikkerhedsselerne i Model S.)
Som del af denne tilbagekaldelse bør du få dine sikkerhedsseler inspiceret af en Tesla-tekniker. Hvis du er bekymret angående statussen af din sikkerhedssele forud for den skemalagte inspektion, kan du muligvis opdage denne tilstand ved at trække meget hårdt i den del af selen, der holder på underlivet, med en kraft på mindst 40 kilo. Ved at gøre dette kan man muligvis finde en forkert fastgjort sikkerhedssele, men at udføre denne procedure erstatter ikke behovet for en inspektion hos en Tesla-tekniker.
Spørgsmål?
Kontakt Kundesupport, hvis du har spørgsmål angående inspektionen af din Tesla.