Aktiv Kølerhjelm

Sådan fungerer Aktiv Kølerhjelm

(Ekstraudstyr) Model S (afhængigt af markedsregion og produktionsdatoen) har et beskyttelsessystem med en aktiv kølerhjelm, der er beregnet til at mindske hovedskader på fodgængere og cyklister i tilfælde af et frontalt sammenstød. Adskillige sensorer i køretøjets forreste ende er beregnet til at registrere et sammenstød med en fodgænger, når Model S kører med en hastighed på mellem cirka 19 og 52 km/t, og automatisk hæve den bageste del af motorhjelmen med cirka 80 mm. Det skaber et mellemrum mellem motorhjelmen og komponenterne under den, hvilket mindsker risikoen for skader.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Fodgængerbeskyttelsessystemet bruger en række sensorer og algoritmer, der er beregnet og kalibreret til at bestemme, hvornår den aktive kølerhjelm skal udløses. Derfor er det ikke alle sammenstød med en fodgænger, der resulterer i udløsning af den aktive kølerhjelm. Tilsvarende kan den aktiv kølerhjelm udløses, hvis Model S kolliderer med et dyr, et køretøj eller en anden genstand.
Køretøj, der kolliderer med en fodgængerdummy med pile, der viser hjelmen hæve sig.

Hvis den aktive kølerhjelm er blevet udløst, vises der en advarsel på instrument panelet, og der lyder en advarselsklokke. Kør omgående Model S til det nærmeste Tesla-servicecenter eller Tesla-godkendte karrosseriværksted. Den aktive kølerhjelms sensorer og udløsere skal serviceres af Tesla, når den aktive kølerhjelm er blevet udløst.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Når den aktive kølerhjelm udløses, kan det medføre, at kølerhjelmen blokerer delvist for førerens udsyn, hvilket øger risikoen for sammenstød. Hvis det er sikkert at gøre det, kan Model S køres til det nærmeste Tesla-servicecenter eller Tesla-godkendte karrosseriværksted. Hvis det ikke er sikkert at køre (hvis du ikke kan se over den hævede kølerhjelm, hvis kølerhjelmens lukkemekanisme er beskadiget osv.), skal du få dit køretøj bugseret.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Hvis der på instrumentpanelet vises en advarsel om, at den aktive kølerhjelm er blevet udløst, men dette ikke er tilfældet, skal du omgående køre Model S til det nærmeste Tesla-servicecenter.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis forkofangeren beskadiges, skal du kontakte et lokalt Tesla-godkendt karosseriværksted, og få dem til at kontrollere sensorerne for skader.