Naviger med Autopilot

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Afhængigt af markedsregionen, køretøjskonfigurationen, de tilkøbte ekstrafunktioner samt software-versionen er dit køretøj muligvis ikke udstyret med Naviger med Autopilot, eller funktionen fungerer muligvis ikke præcist som beskrevet.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Naviger med Autopilot er en BETA-funktion.

Når automatisk styring anvendes på en vej med kontrolleret adgang (en motorvej, hvor bilister kører til og fra via til- og frakørsler). Naviger med Autopilot styrer Model Y til frakørsler og udfletninger baseret på din navigationsrute. På motorvejsdelen af en navigationsrute skifter Naviger med Autopilot endvidere vognbane for at gøre bilen klar til frakørsel (rutebaserede vognbaneskift) og minimere køretiden til destinationen (hastighedsbaserede vognbaneskift).

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Naviger med Autopilot gør ikke kørslen autonom. Du skal være opmærksom på vejen, holde hænderne på rat hele tiden og fokusere på navigationsruten.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Ligesom ved normal kørsel skal du være ekstra forsigtig ved blinde vinkler, udfletninger og afkørsler – forhindringer kan hurtigt vise sig når som helst.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Naviger med Autopilot genkender eller registrerer muligvis ikke modkørende køretøjer, stillestående genstande eller kørebaner til specifikke trafikanter, f.eks. vognbaner til motorcykler, busbaner, nødspor, osv. Du skal altid være opmærksom og være klar til omgående at reagere. I modsat fald kan det medføre skader, personskade eller dødsfald.

Aktivering og tilpasning af Naviger med Autopilot

For at aktivere Naviger med Autopilot skal du trykke på Betjeningsknapper > Autopilot > Naviger med Autopilot (beta). For at tilpasse funktionen af Naviger med Autopilot i henhold til dine ønsker skal du derefter trykke på Tilpas Naviger med Autopilot:

  • Aktiver ved start af alle ture: Vælg, om du automatisk vil aktivere Naviger med Autopilot for alle navigationsruter. Hvis Naviger med Autopilot er aktiveret, er knappen allerede aktiveret på den trinvise rutevejledning ved starten af hver tur.
  • Hastighedsbaseret vognbaneskift: Naviger med Autopilot er designet til at kunne udføre både rutebaserede og hastighedsbaserede vognbaneskift. Rutebaserede vognbaneskift er designet til at holde dig på navigationsruten (for eksempel til at flytte bilen til en tilstødende vognbane for at gøre klar til en forestående frakørsel), hvorimod hastighedsbaserede vognbaneskift er designet til at holde en kørehastighed (som ikke overstiger den indstillede kørehastighed) og derved minimere den tid, det tager at nå din destination (for eksempel at flytte bilen til en tilstødende vognbane for at overhale en bil foran dig). Hastighedsbaserede vognbaneskift er valgfri. Du kan bruge indstillingen til at deaktivere hastighedsbaserede vognbaneskift eller til at angive, hvor aggressivt du vil have Naviger med Autopilot til at skifte vognbane for at opnå den indstillede kørehastighed. Indstillingen Mild er mere forsigtig omkring vognbaneskift og kan forårsage en lidt længere køretid, hvorimod Mad Max er designet til at lade dig nå din destination på den kortest mulige køretid, men den udfører kun vognbaneskift, når det er sikkert.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Touchskærmen viser rutebaserede vognbaneskift øverst på kortets trinvise rutevejledning for at give dig besked om, at et forestående vognbaneskift er nødvendigt for at blive på navigationsruten.

Brug af Naviger med Autopilot

Når knappen Naviger med Autopilot først er aktiveret, vises den på kortets trinvise rutevejledning, hver gang en navigationsrute er aktiv, og ruten omfatter mindst én motorvej med kontrolleret adgang. Når Naviger med Autopilot er aktiveret, er knappen blå, og den trinvise rutevejledning viser ikonet Autostyring ved siden af manøvrerne (såsom afkørsler), som Naviger med Autopilot vil håndtere.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis Aktiver ved start af alle ture er deaktiveret, skal du trykke på knappen Naviger med Autopilot for at aktivere funktionen for hver navigationsrute.

Naviger med Autopilot aktiveres og deaktiveres efter behov på baggrund af den type vej, du kører på. Hvis Autostyring for eksempel er aktiv, og Naviger med Autopilot er slået til, aktiveres Naviger med Autopilot automatisk, når du kommer til en vej med kontrolleret adgang på din navigationsrute.

Når Naviger med Autopilot er aktiveret, viser touchskærmen kørebanen som en enkelt blå streg foran Model Y:

Når Naviger med Autopilot er aktiveret, og du nærmer dig en frakørsel eller udfletning på din navigationsrute, aktiveres det rette blinklys, og Autostyring manøvrerer Model Y ind på frakørslen eller udfletningen.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Du må aldrig stole blindt på, at Naviger med Autopilot vælger den rette vognbane ved en frakørsel. Vær opmærksom, og kontroller visuelt, at vognbanen er sikker og hensigtsmæssig.

Når du kører fra en motorvej med kontrolleret adgang (når du for eksempel kører fra en motorvej, eller du kører ind på en strækning af navigationsruten, der ikke længere er understøttet), går Naviger med Autopilot tilbage til Autostyring – en lyd høres, og touchskærmen viser banens afmærkninger med blåt (i stedet for en enkelt blå streg foran Model Y).

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Når Naviger med Autopilot deaktiveres, bliver Autostyring ved med at være aktiv. Vær altid klar til omgående at skride til handling.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Det kan ske, at Naviger med Autopilot ikke altid forsøger at køre fra ved frakørsler eller at skifte vognbane, selv når afkørslen eller vognbaneskiftet er fastlagt af navigationsruten. Vær altid opmærksom, og vær klar til at styre ind på frakørslen manuelt, eller foretag et vognbaneskift for at være klar til eller køre fra ved en afkørsel eller udfletning.

Du kan når som helst annullere Naviger med Autopilot ved at trykke på Naviger med Autopilot på kortets trinvise rutevejledning (Model Y går tilbage til Autostyring) eller ved helt at annullere Autostyring (se Annullering af Autostyring).

Vognbaneskift

Naviger med Autopilot skifter vognbane for enten at gøre Model Y klar til en forestående frakørsel, for at øge din kørehastighed (ikke for at overskride din indstillede kørehastighed), eller for at flytte Model Y ud af en overhalingsbane, når du ikke aktivt overhaler andre køretøjer. En meddelelse vises øverst på kortets trinvise rutevejledning for at give dig besked om et forestående vognbaneskift, som er nødvendigt for at blive på navigationsruten. touchskærmen viser den forestående køreretning:

Når touchskærmen viser en meddelelse, der beder dig om at bekræfte vognbaneskiftet, skal du aktivere det relevante blinklys. Hvis du ikke bekræfter vognbaneskiftet inden for tre sekunder, afgives en lyd, der minder dig om, at Naviger med Autopilot kræver din bekræftelse for at skifte vognbane.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du ignorerer et forslag om vognbaneskift, som er baseret på rute (f.eks. hvis du kører i den venstre vognbane, samtidig med at du nærmer dig en frakørsel i højre side af motorvejen), kan Naviger med Autopilot ikke manøvrere køretøjet ind på frakørslen, og navigationssystemet genberegner som følge heraf ruten til destinationen.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Det kan ske, at Naviger med Autopilot ikke altid forsøger at køre fra ved frakørsler eller at skifte vognbane, selv når afkørslen eller vognbaneskiftet er fastlagt af navigationsruten. Vær altid opmærksom, og vær klar til at styre ind på frakørslen manuelt, eller foretag et vognbaneskift for at være klar til eller køre fra ved en afkørsel eller udfletning.

Vær klar til at træde til

Ved forsøg på vognbaneskift eller på at manøvrere Model Y, eller når bilen nærmer sig vejarbejde, kan Naviger med Autopilot ikke altid fastlægge den rette vognbane (for eksempel ved komplekse kløverbladsudfletninger og frakørsler med flere baner), og touchskærmen viser en advarsel, der angiver, at Naviger med Autopilot forsøger at manøvrere og kan få brug for hjælp. Når du får vist denne meddelelse, skal du være klar til omgående at handle for at sikre, at det er sikkert at afslutte vognbaneskiftet eller manøvreringen.