Support

Softwareopdateringer

Teslas biler modtager regelmæssigt over-the-air-softwareopdateringer, som tilføjer nye funktioner og forbedrer de eksisterende funktionaliteter via Wi-Fi. Når en opdatering er tilgængelig, får du besked på din touchskærm samt mulighed for at installere opdateringen med det samme eller planlægge den til et senere tidspunkt. Premium Connectivity gør det også muligt at downloade opdateringer via din bils indbyggede trådløse forbindelse.

Den nuværende softwareversion er 9.0.


Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan kan jeg finde release notes til den nyeste softwareopdatering?
Du kan få adgang til de seneste release notes til din bil ved at trykke på Teslas "T" på touchskærmen i din bil. Her åbner et nyt vindue, og så kan du trykke på "Produktbemærkninger" nederst i højre side.

Hvad er over-the-air softwareopdateringer?
Over-the-air-softwareopdateringer introducerer nye funktioner til din bil og forbedrer dens funktionalitet. De gør din bil mere sikker og mere smart med tiden. Hvis din bil skal have en softwareopdatering, sender Tesla dig en notifikation via din touchskærm og Teslas mobil-app. Notifikationen angiver også den forventede tid for gennemførelsen af opdateringen.

Hvordan henter jeg softwareopdateringer, og hvor lang tid tager de?
Din bil modtager disse opdateringer automatisk, når den er forbundet til Wi-Fi. Når du modtager en notifikation om en tilgængelig opdatering, kan du vælge at installere den med det samme eller planlægge den til et senere tidspunkt. Den tid, det tager at gennemføre installeringen af en softwareopdatering, kan variere, og notifikationen giver dig et estimat af samme. Biler, der ikke er forbundet til Wi-Fi, vil være længere om at modtage opdateringer.

Kan jeg køre min bil under en softwareopdatering?
Din bil vil ikke kunne køre under en softwareopdatering. Vi anbefaler, at du planlægger dine softwareopdateringer, når du ikke behøver at køre din bil og er forbundet til Wi-Fi.

Kan jeg annullere en softwareopdatering, når den er begyndt? Hvordan kan jeg genoptage opdateringen, når jeg klar?
Du kan ikke annullere en softwareopdatering, når den er begyndt. Men det er muligt at afbryde download af opdateringen og ikke genstarte korrekt. Hvis du mener, at din softwareopdatering mislykkedes, før den blev gennemført, skal du kontakte Teslas Kundesupport.

Husk, at du også kan planlægge softwareopdateringen til et senere tidspunkt, der passer dig bedre, og når din Tesla er forbundet til Wi-Fi.

Hvordan genstarter jeg en softwareopdatering, hvis den forrige mislykkedes?
Hvis du mener, at din softwareopdatering mislykkedes, skal du kontakte Kundesupport og anmode om en genstart.

Hvordan kan jeg bekræfte, hvilken softwareversion jeg har?
For at kontrollere om din bil har den seneste softwareversion, skal du trykke på Tesla "T"-logoet øverst på midten af touchskærmen. Dette vil vise en oversigt, og den seneste softwareversion vises i nederste venstre hjørne. Dette oversigtsvindue viser også dit køretøjs avatar, batterikonfiguration og stelnummer.

Hvorfor modtog jeg en opdatering, men jeg kan ikke se nogen ændringer?
Alle biler fra Tesla er designet til løbende at blive forbedret via regelmæssige softwareopdateringer. Nogle softwareopdateringer indeholder mindre forbedringer af funktioner og fejlrettelser og indeholder muligvis ikke mærkbare ændringer i din bils funktionalitet.

Oplader min bil, mens ny software installeres?
Din bil oplader ikke, mens der bliver installeret over-the-air opdateringer. Hvis du installerer en softwareopdatering under opladning, så vil din bil afbryde opladningen for at udføre opdateringen. Når opdateringen er fuldført, vil din Tesla automatisk genoptage opladningen.

Min bil eller touchskærm reagerer ikke efter en softwareopdatering. Hvordan udfører jeg fejlfinding?
Nogle funktioner er måske ikke tilgængelige, hvis softwareopdateringen endnu ikke er blevet gennemført. Først skal du sikre dig, at du har modtaget en "Software Update Complete"-notifikation i din Tesla-mobilapp. Hvis du ikke har modtaget en notifikation, og det er mindre end 30 minutter, siden du startede installationen, er det muligt, at den ikke blev gennemført.

Hvis softwareopdateringen er blevet gennemført, og bilen eller touchskærmen ikke reagerer, kan du prøve følgende:

  • Genstart af touchskærm: Hold din fod på bremsen, mens du holder på de to rullehjulsknapper (cirka 20 sekunder) på rattet, indtil Teslas "T" vises på touchskærmen.
  • Genstart af instrumentpanelet (kun Model S og Model X): Hold din fod på bremsen, mens du holder på de to rullehjulsknapper (cirka 20 sekunder) på rattet, indtil Teslas "T" vises på touchskærmen.
  • Du kan også slukke for din bil for at foretage fejlfinding. For at slukke for en Model S eller Model X, skal du gå til "Controls" > "E-Brake and Power Off" > "Power off and confirm". Træd på bremsepedalen for at tænde for bilen.

Hvordan foretager jeg fejlfinding i forbindelse med medieafspilning efter en softwareopdatering?
Hvis du oplever problemer med Bluetooth-forbindelsen, skal du prøve at frakoble og genparre Bluetooth-enheden. Hvis du oplever andre problemer, skal du prøve at foretage en genstart af touchskærmen som beskrevet ovenfor.

Hvordan foretager jeg fejlfinding af problemer med nøglefri adgang efter en softwareopdatering?
For spørgsmål relateret til biladgang, skal du først kontrollere, at de relevante indstillinger for nøglefri adgang er aktiveret. Hvis du bruger funktionen "Phone as Key", skal du sikre dig, at telefonen vises som din nøgle i dine indstillinger for "Phone as Key", og at din Tesla-mobilapp kører i baggrunden. Hvis problemet fortsætter, skal du slå enhedens Bluetooth-forbindelse til og fra. Ellers skal du parre din telefon som nøgle igen.

Hvis ingen af de ovenstående fejlfindingsmuligheder virker, skal du ringe til Teslas Kundesupport på det nummer, der gælder for dit land.

Del