Opdater køretøjets firmware for at rette TPMS-fejl

Tesla har udstedt en tilbagekaldelse af udvalgte Model 3-køretøjer af modelår 2017-2025, Model Y-køretøjer fra modelår 2020-2025 og Cybertruck-køretøjer fra modelår 2024, der installerede en softwareversion, der ikke er i overensstemmelse kravene til dæktrykovervågningssystemet beskrevet i UN ECE R141.

Softwareversion 2024.38.7, 2024.38.10, 2024.40 eller en senere version (undtagen 2024.44 og 2024.44.1) sikrer, at TPMS-advarselsindikatoren overholder UN ECE R141. Den opdaterede software begyndte at blive sendt ud over-the-air (OTA) til de berørte køretøjer fra og med den 12. november 2024.

Er mit køretøj berørt af denne tilbagekaldelse?

Alle ejere skal kontrollere, om deres stelnummer (VIN) er berørt ved hjælp af Teslas tilbagekaldelses værktøj. Softwareversion 2024.38.7, 2024.38.10, 2024.40 eller nyere (undtagen 2024.44 og 2024.44.1) sikrer, at TPMS-advarselskontrollen er i overensstemmelse med UN ECE R141. Det er ikke nødvendigt med et servicebesøg, og det er ikke nødvendigt med yderligere handlinger fra ejere, hvis biler er udstyret med softwareversion 2024.38.7, 2024.38.10, 2024.40 eller en senere softwareudgivelse (undtagen 2024.44 og 2024.44.1).

Du kan bekræfte din bils softwareversion ved at trykke på "Betjeningsknapper" > "Software" på bilens touchskærm eller nederst på bilens startskærmbillede i Tesla-appen. 

Hvad er problemet, og hvordan påvirker det mit køretøj?

Ved registrering af en fejl i dæktryksovervågningssystemet (TPMS) på de berørte køretøjer vil TPMS-fejlindikatoren ikke fortsætte når køretøjet har været slukket eller i dvale imellem kørsler, hvilket ikke overholder UN ECE R141.

Er mit køretøj sikkert at køre i?

En TPMS-indikatorfejl, som ikke overholder UN ECE R141, advarer muligvis ikke føreren tilstrækkeligt om potentielt for lavt dæktryk, hvilket øger risikoen for et uheld.

Skal jeg lave en serviceaftale for denne tilbagekaldelse?

Nej. Denne tilbagekaldelse afhjælpes ved at opdatere køretøjets softwareudgivelse til 2024.38.7, 2024.38.10, 2024.40 eller senere versioner (undtagen 2024.44 og 2024.44.1) og kræver ikke, at kunden planlægger en serviceaftale.

Hvad hvis min softwareopdatering ikke kan downloades eller installeres?

Softwareopdateringer kan mislykkes af flere årsager. Hvis du har problemer med at opdatere din bils software, kan du se ofte stillede spørgsmål om softwareopdateringer. Hvis problemet fortsætter, skal du planlægge en serviceaftale.