Smart Garage
HomeLink Universal Transceiver
Understøttede tilstande
HomeLink understøtter tre forskellige sendetilstande, hvilket er måden, hvorpå din bil og radiofrekvensenheden kommunikerer. Valget af sendetilstand afgøres af din radiofrekvensenheds kompatibilitet:
- Standardtilstand: Brug Standardtilstand, hvis radiofrekvensenheden er udstyret med en fjernbetjening, der skal bruges til at betjene enheden (for eksempel en fjernstyret garagedør). Denne tilstand er den mest almindeligt anvendte sendetilstand for HomeLink-enheder.
-
D-tilstand eller UR-tilstand: Brug D-tilstand eller UR-tilstand, hvis radiofrekvensenheden ikke har en fjernbetjening, og modtageren har en "Learn"-knap (kan også hedde "Program" eller "Smart"). D-tilstand og UR-tilstand fungerer på en lignende måde ved at Model X kommunikerer direkte med enhedens modtager i modsætning til fjernbetjeningen. BemærkD-tilstanden bruges primært i Nordamerika, mens UR-tilstanden er populær i Europa, Mellemøsten og Asien. For at finde ud af, hvilken tilstand din enhed er kompatibel med, skal du kontakte HomeLink ved at gå til www.homelink.com eller ringe på 008000 HOMELINK (008000-466-354-65).
Alle enheder kan indstilles til en anden tilstand. For eksempel kan din garagedør indstilles til Standardtilstand, din havelåge kan indstilles til D-tilstand osv. Hvis du vil ændre en sendetilstand, skal du trykke på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen og vælge enheden, som du vil ændre. Vælg derefter Programmer, og vælg den ønskede tilstand for din enhed. Bekræft ved at trykke på Indstillingsfunktion og følge instruktionerne på skærmen.
Hvis tilstanden for én enhed ændres i ældre biler, ændres tilstanden for alle enheder, så vær forsigtig med at ændre sendetilstanden. Enheder, som ikke er kompatible med din valgte tilstand, virker ikke altid. Tryk på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen, og tryk derefter på Skift sendetilstand.
Programmering af HomeLink
Sådan programmeres HomeLink®:
- Parker Model X, så forkofangeren vender mod den enhed, du vil programmere.Pas påDin enhed åbner eller lukker muligvis under programmeringen. Kontroller derfor, at der ikke er personer eller genstande i nærheden af enheden, før du programmerer den.
- Kontroller, at enhedens fjernbetjening har et batteri, der virker. Tesla anbefaler at udskifte batteriet i enhedens fjernbetjening før programmering af HomeLink.
- Tryk på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen.
- Tryk på Opret HomeLink.
- På skærmbilledet HomeLink skal du indtaste et navn for enheden og derefter trykke på Enter eller Tilføj ny HomeLink.
- Vælg den tilstand, du vil benytte (Standard, D-tilstand eller UR-tilstand) og tryk derefter på Angiv tilstand.
- Tryk på Start, og følg instruktionerne på skærmen.BemærkHvis du får vist et skærmbillede, der hedder "Train the receiver" under programmering af enheden, skal du være opmærksom på, at dette er et tidsfølsomt trin. Når du har trykket på knappen Learn/Program/Smart på enhedens fjernbetjening, har du kun ca. 30 sekunder til at gå tilbage til din bil, trykke på Fortsæt og derefter trykke på den programmerede HomeLink-enhed to gange. Overvej at få nogen til at hjælpe dig, så du kan udføre dette trin inden for 30 sekunder.
- Når enheden er programmeret, skal du trykke på Gem for at fuldføre programmeringen.
- Kontroller, om HomeLink fungerer som forventet. I visse tilfælde kræver programmeringsprocessen flere forsøg, før det lykkes.
Når enheden er programmeret, kan du betjene den ved at trykke på dens HomeLink-ikon på touchskærmen. HomeLink husker placeringen af dine programmerede enheder. Når bilen nærmer sig en kendt placering, vises HomeLink-betjeningen automatisk på bilens touchskærm. Den forsvinder igen, når bilen kører væk.
Automatisk åbning og lukning
For at kunne betjene en HomeLink-enhed uden at skulle bruge touchskærmen, kan du automatisere enheden til at åbne, når du nærmer dig, og lukke, når du kører væk:
- Tryk på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen, tryk på HomeLink-indstillinger, og vælg den enhed, du ønsker at automatisere.
- Juster enhedens HomeLink-indstillinger efter behov:
- Vælg afkrydsningsfeltet Åbn automatisk ved ankomst, hvis du vil have enheden til at åbne, når du nærmer dig.
- Tryk på pilene for at angive den afstand, du ønsker mellem din Model X og enheden, før den åbner.
- Vælg afkrydsningsfeltet Luk automatisk ved afgang, hvis du vil have enheden til at lukke, når du kører væk.
- Vælg afkrydsningsfeltet Automatisk sammenfoldning af spejle, hvis du ønsker, at spejlene skal foldes ind, når du ankommer til HomeLink-placeringen. Denne funktion er nyttig i smalle garager.
- Vælg afkrydsningsfeltet Klokkelyd ved automatisk åbning og automatisk lukning, hvis du ønsker, at Model X udsender en klokkelyd, når der er blevet afsendt et signal om at åbne eller lukke enheden.
HomeLink husker køretøjets GPS-placering på tidspunktet for parringen og benytter denne til at bestemme køretøjets placering i forhold til HomeLink-enheden. HomeLink registrerer ikke og skelner heller ikke mellem åbning og lukning (f.eks.: Hvis Automatisk åbning udløses, og døren allerede er åben, så vil døren blive lukket), men vil typisk afgøre, om der skal åbnes eller lukkes automatisk baseret på følgende:
Automatisk åbning: Registrerer, når Model X nærmer sig garagedøren (eller en anden HomeLink-enhed) og er inden for en nærmere angivet afstand. Automatisk åbning aktiveres, så længe køretøjet, der nærmer sig er i Drive (D), og HomeLink er aktiveret. HomeLink udløses ikke, hvis køretøjet allerede befinder sig i området.
Automatisk lukning: HomeLink udløses, når Model X skifter fra Park (P) til Bak (R) og flytter sig minimum syv meter i Bak (R).
I situationer, hvor du ikke vil have enheden til at åbne eller lukke automatisk, skal du trykke på Spring automatisk åbning over eller Spring automatisk lukning over på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af nedtællingsmeddelelsen.
Nulstilling af HomeLink-enhedens placering
Hvis du oplever situationer, hvor du nogle gange kører op til din HomeLink-enhed, og den ikke åbner, eller hvis touchskærmen ikke viser en meddelelse, når du nærmer dig en programmeret enhed, skal du muligvis nulstille enhedens placering. Det gør du ved at parkere så tæt som muligt på HomeLink-enheden (garageport, låge osv.) og få vist siden med HomeLink-indstillinger ved at trykke på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen. Tryk på navnet på den enhed, som du vil nulstille, og tryk derefter på Nulstil placering.
Sletning af en enhed
Du sletter en HomeLink-enhed ved at trykke på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen og derefter trykke på HomeLink-indstillinger. Tryk på navnet på den enhed, du vil slette, og tryk derefter på Slet.
Fejlfinding af HomeLink
Standardfunktion
I Standardtilstand optager Model X RF-signalet fra din HomeLink-enheds fjernbetjening. Touchskærmen beder dig om at stå foran bilen, rette enhedens fjernbetjening mod den forreste kofanger og holde knappen nede, indtil forlygterne blinker. Når forlygterne blinker, har Model X registreret fjernbetjeningen, og du kan trykke på Fortsæt på touchskærmen. Hvis forlygterne ikke blinker:
- Kontroller batterierne i fjernbetjeningen. Det er en god idé at udskifte batterierne, inden du starter programmeringen.
- Sørg for at du står foran Model X med enhedens fjernbetjening placeret inden for fem cm fra Tesla-emblemet.
- Tryk på knappen på din enheds fjernbetjening, og hold den nede, indtil forlygterne blinker. I nogle tilfælde skal du holde knappen på enhedens fjernbetjening nede i op til tre minutter.BemærkVisse HomeLink-fjernbetjeninger til garageporte kan kræve flere korte tryk (ca. et sekund for hvert tryk) i stedet for et længere vedvarende tryk. Hvis det ikke lykkes efter flere forsøg med længerevarende tryk, skal du prøve gentagne tryk af et sekunds varighed.
D-tilstand og UR-tilstand
I D-tilstand og UR-tilstand registrerer enhedens modtager Model X. Touchskærmen beder dig om at trykke på "Learn"-knappen (kan også hedde "Program" eller "Smart") på enhedens modtager. Hvis det ikke virker, skal du følge de følgende anvisninger:
- Parker Model X med kofangeren så tæt som muligt på garageporten, lågen osv., som du forsøger at programmere.
- Sørg for, at du trykker på modtagerens Learn/Program/Smart-knap. For instruktioner om, hvordan du sætter modtageren i registreringstilstand, henvises til de produktoplysninger, der fulgte med den radiofrekvensenhed, som du forsøger at programmere.
- Hvis du får vist et skærmbillede, der hedder "Train the receiver" under programmering af enheden, skal du være opmærksom på, at dette er et tidsfølsomt trin. Når du har trykket på knappen Learn/Program/Smart på enhedens fjernbetjening eller modtager, har du kun ca. 30 sekunder til at gå tilbage til din bil, trykke på Fortsæt og derefter trykke på den programmerede HomeLink-enhed to gange. Overvej at få nogen til at hjælpe dig med dette trin.
- På de fleste enheder er registreringstilstanden kun aktiv i tre til fem minutter. Følg anvisningerne på touchskærmen, umiddelbart efter at du har trykket på bilens Learn/Program/Smart-knap.
Hvis du har brug for yderligere hjælp eller har spørgsmål om kompatibilitet, kan du kontakte HomeLink (www.homelink.com eller ringe på 1-800-355-3515).