Kameraer

Model X har følgende komponenter, der aktivt overvåger området omkring køretøjet:

Grafik, der viser, hvor Autopilotkomponenterne er placeret i bilen.
  1. Der er monteret et kamera over den bageste nummerplade.
  2. Ultralydssensorerne (ekstraudstyr) er placeret i for- og bagkofangerne.
  3. Der er monteret et kamera i hver dørstolpe.
  4. Der er monteret tre kameraer på forruden over bakspejlet.
  5. Der er monteret et kamera på hver forskærm.
  6. Der er monteret en radar (ekstraudstyr) bag den forreste kofanger.

Model X har også elektroniske bremse- og styresystemer med høj præcision.

Kør med bilen for at kalibrere kameraerne

Model X skal manøvrere med præcision, når autopilotfunktionerne anvendes. Derfor skal kameraerne udføre en selvkalibreringsproces før visse funktioner som f.eks. Undgåelse af vognbaneskift og Automatisk nødbremsning kan benyttes første gang eller efter visse typer servicereparationer. For at gøre det bekvemt for dig viser instrumentpanelet en statusindikator.

Når kalibreringen er udført, så vil Autopilotfunktioner samt Aktive sikkerhedsfunktioner være tilgængelige til brug. Kalibreringen bliver typisk færdig efter at have kørt 32-40 km, men afstanden varierer afhængigt af vej- og miljøforhold. Kalibreringen fuldføres f.eks. hurtigere, når du kører på en lige vej med flere vognbaner, som f.eks. en motorvej, med meget synlige vognbaneafmærkninger (på kørebanen såvel som de tilstødende baner). Du bør kun kontakte Tesla, hvis din Model X ikke har afsluttet kalibreringsprocessen efter at have kørt 160 km under de beskrevne forhold.

Hvis et kamera flyttes fra dets kalibrerede position (f.eks. ved udskiftning af kamera eller forrude), skal du rydde kalibreringen. For at gøre det skal du trykke på Betjeningsknapper > Service > Kamerakalibrering > Ryd kalibrering. Når kalibreringen er ryddet, gentager Model X kalibreringsprocessen. Selv om dette i mange situationer hjælper med til at omkalibrere kameraerne, så vil funktionen Ryd kalibrering muligvis ikke kunne løse alle problemer med kameraer og sensorer.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Kørsel ifm. selvkalibreringsprocessen gælder kun Model X-køretøjer, der er produceret ca. efter 12. oktober 2016.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Kalibrering af kameraerne kræver meget synlige vognbaneafmærkninger både på kørebanen såvel som på de tilstødende baner (mindst to baner på hver side af køretøjet). For at opnå de bedste resultater skal du køre i den midterste vognbane på en motorvej med flere vognbaner (helst med mindst fem baner), der har meget tydelige vognbaneafmærkninger på vejen og minimal trafik.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du forsøger at benytte en funktion, som ikke er tilgængelig, før kalibreringen er fuldført, deaktiveres den pågældende funktion, og der vises en meddelelse på instrumentpanelet.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Model X skal have gentaget kalibreringen, hvis Tesla har udført service på kameraerne, og i nogle tilfælde efter en softwareopdatering.

Hold kameraer fri for forhindringer

Sørg for, at alle kameraer er rene og ikke blokerede før hver kørsel og før brug af autopilotfunktioner (se Rengøring af et kamera). Beskidte kameraer og sensorer (ekstraudstyr) såvel som miljøforhold som f.eks. regn og falmede banemarkeringer kan påvirke Autopilot-ydelsen. Hvis et kamera er blokeret eller blændet, viser Model X en meddelelse på instrumentpanel, og autopilotfunktionerne er muligvis ikke tilgængelige. For yderligere oplysninger vedrørende specifikke alarmer, se Fejlfindingsadvarsler.

Der kan dannes kondens inde i kamerahusene, især hvis du parkerer dit køretøj udendørs i koldt vejr eller i regnvejr. Instrumentpanelet viser muligvis en advarsel, der angiver, at et kamera er blokeret, og at nogle af autopilotfunktionerne eller dem alle muligvis vil have begrænset funktionalitet, indtil kameraet har frit udsyn igen. For proaktivt at fjerne kondens skal du klargøre kabinen ved at indstille den til en varm temperatur, aktivere afrimeren til forruden og rette de forreste blæsere mod dørstolperne (se Mobilapp).