Vinduesviskere og sprinklere
Vinduesviskere
Drej enden af blinklysarmen, væk fra dig selv for at aktivere forrudeviskeren. Du kan dreje knappen til fem forskellige positioner:
- 1. position: Fra.
- 2. position: Automatisk viskning med lav regnfølsomhed.*
- 3. position: Automatisk viskning med høj regnfølsomhed.*
- 4. position: Kontinuerlig langsom viskning.
- 5. position: Kontinuerlig hurtig viskning.
Tryk i enden af armen, og slip igen for at viske en enkelt gang.
Hvis vinduesviskerne er indstillet til Auto, og Model X ikke registrerer væske på forruden, så aktiveres viskerne ikke.
*Du kan aktivere Auto-indstillinger ved at trykke på . Når viskerne er indstillet til Auto, registrerer Model X, om det regner. Hvor ofte viskerne kører, afhænger af, hvor meget regn der registreres på forruden. Når viskerne er indstillet til høj regnfølsomhed, aktiveres viskerne, så snart Model X registrerer bare en smule regn.
Du kan forlænge viskerbladenes levetid ved at fjerne is fra forruden, før du starter vinduesviskerne. Is har skarpe kanter, som kan beskadige gummiet på viskerbladene.
Kontroller og rengør kanten af viskerbladet med jævne mellemrum. Udskift viskerbladet med det samme, hvis det er beskadiget. Se Viskerblade, dyser og væske for at få flere oplysninger om, hvordan du kontrollerer og udskifter viskerblade.
Afrimning af vinduesviskere
Sæt Model X i parkeringsgear (P) for at få let adgang til viskerbladene, så du kan fjerne is og sne, og brug derefter touchskærmen til at flytte dem til servicepositionen. Tryk på . Når du parkerer udendørs i koldt vejr, er det praktisk at efterlade Model X med vinduesviskerne i serviceposition. I denne position er de tættere på afrimeren, der kan tø dem ved at rette luften fra klimaanlægget mod forruden.
Hvis Model X er udstyret med vinterpakken (ekstraudstyr), kan du afrime viskerne ved at trykke på betjeningselementerne til klimaanlægget på touchskærmen (se Betjening af klimaanlægget). Afrimningsfunktionen til vinduesviskerne slukker automatisk efter 15 minutter.
Sprinklere
Tryk på knappen i enden af blinklysarmen, for at sprøjte sprinklervæske på forruden. Denne knap kan trykkes til to niveauer. Tryk delvist for en enkelt viskning af ruden uden sprinklervæske. Tryk helt i bund for både viskning og vask. Vinduesviskerne slås til, mens der sprøjtes sprinklervæske på forruden. Når knappen slippes, vil vinduesviskerne køre to ekstra gange, derefter, afhængigt af køretøjet og miljømæssige forhold en tredje gang et par sekunder senere.
s
Påfyld sprinklervæske med jævne mellemrum (se Viskerblade, dyser og væske).