Rengøring

Udvendig rengøring

Beskyt lakken udvendigt ved straks at fjerne ætsende materiale (f.eks. smørefedt, olie, fugleklatter, harpiks, døde insekter, tjærepletter, vejsalt og nedfald fra industrien osv.). Vent ikke, til Model X skal vaskes. Fjern eventuelt tjærepletter og genstridige fedtpletter med denatureret sprit, og fjern straks spritresterne ved at vaske området med vand og mild sæbe uden opløsningsmiddel.

Hold de udvendige kameraer frie for snavs, kondens eller blokeringer. Disse materialer kan forårsage uklare billeder eller at autopilot- og sikkerhedsfunktionerne ophører med at fungere (se Rengøring af et kamera).

Benyt følgende fremgangsmåde til udvendig vask af Model X:

  1. Skyl snavs og sand af bilen med en slange, før du vasker den. Skyl områder, hvor der nemt ophobes mudder og snavs (f.eks. ved hjulskærme og panelsamlinger). Skyl undervognen, hjulskærme og bremser grundigt for at fjerne rester af vejsalt i vintermånederne.
  2. Håndvask Model X med en ren, blød klud og koldt eller lunkent vand tilsat .mild bilshampoo i høj kvalitet.
    Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
    Pas på
    Visse type rengøringsmidler og bilshampooer indeholder kemikalier, som i særlig grad kan forårsage beskadigelse eller misfarvning af plastpyntelister, udvendige lygter eller kameraobjektiver. F.eks. indeholder visse bilrengøringsmidler hydroxid eller andre meget basiske eller ætsende stoffer som kan beskadige udvendige komponenter. Brug heller ikke syreholdige produkter. Beskadigelse eller misfarvning som følge af brugen af rengøringsmidler er ikke dækket af garantien.
  3. Skyl bilen med rent vand, når du er færdig med at vaske den for at fjerne sæberester fra overfladerne.
  4. Tør omhyggeligt efter med et vaskeskind. Tør om nødvendigt bremserne ved at køre en kort tur og aktivere bremserne flere gange.

Benyt servietter med isopropylalkohol (som f.eks. dem man benytter til at rengøre briller eller skærme) til at fjerne små pletter.

Rengøring og behandling af ruder

Rengør ruder og spejle med et særligt rengøringsmiddel til bilruder. Undgå at skrabe eller bruge rengøringsmidler, som indeholder slibemiddel på glas- eller spejlflader. Følg retningslinjerne i Udvendig rengøring for bedste praksis i forbindelse med rengøring af udvendige glasflader.

Når du påfører dit køretøjs ruder en vandafvisende belægning, skal du kun påføre belægningen på side- og bagruderne ikke forruden – hvis du gør dette, kan det påvirke autopilotkameraernes udsyn i negativ retning. Følg producenten af det vandafvisende middels instruktioner, for oplysninger om hvordan midlet påføres.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Tesla er ikke ansvarlig for eventuelle skader i forbindelse med påføring af rudebehandlingsmidler på dit køretøj.

Rengøring af et kamera

For at sikre et klart billede skal kameraobjektivet holdes rent og frit for blokerende genstande.

Fjern eventuel ophobning af snavs ved at sprøjte vand på kameraobjektivet med en sprayflaske. Forsøg ikke at fjerne snavs eller urenheder ved at aftørre et blottet objektiv med dine hænder eller en klud. Snavs kan beskadige objektivets overflade, når det gnides mod det under aftørring.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke rengøringsmidler, som indeholder kemikalier eller slibemiddel. Det kan skade overfladen på objektivet.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Undlad at rengøre ultralydssensorer (ekstraudstyr) eller kameraobjektiver med en skarp genstand eller et slibemiddel, som kan ridse eller beskadige overfladen.

Advarsler vedrørende udvendig rengøring

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Vask ikke bilen i direkte sollys.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke vinduesbehandlingsvæsker på forruden. Dette kan påvirke vinduesviskerfriktionen og give en skrabende lyd.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke varmt vand, rengøringsmidler, meget basiske eller ætsende rengøringsprodukter eller opløsningsmidler – særligt ikke dem, der indeholder hydroxid.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Hvis du bruger en højtryksrenser, skal der være en afstand på mindst 30 cm mellem dysen og overfladen på Model X. Undlad at rette vandstrålen direkte mod parkeringssensorer (ekstraudstyr). Sørg for, at dysen hele tiden er i bevægelse, og undlad at fokusere vandstrålen på et bestemt område.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Ret ikke vandslanger direkte mod ruder, døre og motorhjelmsåbninger eller elektronikmoduler eller eksponeret kabelføring.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
For at undgå korrosionsskade, som eventuelt ikke dækkes af garantien, skal al vejsalt skylles væk fra undersiden af bilen, hjulskærmene og bremserne. Tør bremserne ved at køre en kort tur og aktivere bremserne flere gange efter rengøring af bilen.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke grove eller ru klude, f.eks. vaskehandsker. Det anbefales at benytte en mikrofiberklud af høj kvalitet.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Vask altid kun bilen i berøringsfri vaskehaller, hvis du benytter automatisk bilvask. En sådan bilvask har ingen dele (børster osv.), som berører overfladen på Model X. Visse typer berøringsfri vaskehaller benytter ætsende opløsninger, der med tiden kan forårsage misfarvning af udvendige pynteelementer. Undgå brug af sæbe og kemikalier med en pH-værdi over 13. Hvis du er i tvivl, skal du kontrollere produktmærkaten eller spørge personalet ved vaskehallen. Skader forårsaget som følge af forkert bilvask er ikke dækket af garantien.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Hvis bilen vaskes i en automatisk bilvask, skal du sørge for, at den er låst. Undgå desuden at bruge betjeningselementer på touchskærmen, som kan resultere i utilsigtet åbning af døre eller bagagerum, mens bilen bliver vasket. Eventuelle skader er ikke dækket af garantien.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Sørg for, at viskerne er slået fra, inden du vasker Model X for at undgå risikoen for beskadigelse af viskerne.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Rengør aldrig hjulene med kemikalieholdige rengøringsmidler eller beskyttende midler. Der er risiko for, at kemikalierne ødelægger hjulenes finish.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Sprøjt aldrig væske ved høj hastighed (hvis du f.eks. bruger en højtryksrenser) mod ladeporten, mens Model X oplades. Manglende overholdelse af disse anvisninger kan resultere i alvorlig personskade eller beskadigelse af køretøjet, opladningsudstyret eller ejendom.

Rengøring af interiør

Undersøg og rengør bilens interiør med jævne mellemrum for at beskytte det og bevare det i en pæn stand. Fjern så vidt muligt spild og pletter med det samme. Aftør bilens indvendige overflader med en blød klud (f.eks. en mikrofiberklud) opvredet i varmt vand tilsat et mildt rengøringsmiddel, som ikke indeholder opløsningsmiddel (test altid rengøringsmidler på et ikke synligt sted før brug). Tør straks efter med en blød, fnugfri klud for at undgå striber.

Indvendige glasflader

Undgå at skrabe eller bruge rengøringsmiddel, som indeholder slibemiddel på glas- eller spejlflader. Det kan ødelægge spejlets reflekterende egenskaber og beskadige elbagrudens varmelegemer.

Airbags

Sørg for, at der ikke løber væske eller lignende ned i bilens airbags. Det kan påvirke airbaggens korrekte funktionsmåde.

Instrumentbræt og plastflader

Undlad at polere instrumentbrættets overflader. Polerede overflader er reflekterende og kan genere dit udsyn under kørslen.

Kabinelys

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Tesla-garantien dækker ikke skader forårsaget af forkert vedligeholdelse, herunder brugen af rengøringsmidler eller redskaber, der ikke anbefales i denne instruktionsbog.
Undlad at benytte sæbe eller kemiske rengøringsmidler på kabinelyset. Almindelige rengøringsmidler og materialer kan nedbryde linser eller kabinelysets komponenter og med tiden forårsage revner og andre skader. Tesla anbefaler, at du benytter en blød klud opvredet i varmt vand til forsigtigt at aftørre beskidte områder eller pletter, når du rengør kabinelyset. Kabinelys omfatter, men er ikke begrænset til disse lamper (ekstraudstyr):
  • Lys i benområdet
  • Ud-/indstigningslys
  • Spotlys
  • Loftslys
  • Omgivende lys
Når du rengør interiøret med sæbe eller et mildt rengøringsmiddel, som ikke indeholder opløsningsmidler, så anbefaler Tesla, at du først tildækker alle lamper med en eller anden form for beskyttelse, f.eks.:
  • Stof.
  • Afdækningstape.
  • Plastikfilm.
  • Beskyttende afdækning til indvendig brug i biler.

Sæder

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Tesla-garantien dækker ikke skader forårsaget af forkert vedligeholdelse, herunder brugen af rengøringsmidler eller redskaber, der ikke anbefales i denne instruktionsbog.

Dit køretøjs sæder er fremstillet af bæredygtigt, vegansk speciallæder, som er blødere end læder, men mere holdbart og mere modstandsdygtigt mod pletter. Tesla anbefaler, at du regelmæssigt rengør og støvsuger interiøret i dit køretøj for at opretholde ydeevnen og et "som nyt" udseende. Du kan købe et rengøringssæt til alle formål i Tesla-butikken.

Undgå kontakt med kraftige kemikalier, herunder visse kosmetiktyper. Sådanne substanser kan med tiden forårsage skader, nedbrydning eller misfarvning.

Almindelige pletter og misfarvninger – tør pletter og kemiske rester af interiørets overflader så hurtigt som muligt. Gør en blød klud fugtig (helst mikrofiber) med varmt vand og mild sæbe, og tør forsigtigt pletten af med en cirkulær bevægelse. Tør efter med en blød, fnugfri klud. Undlad at benytte en hårtørrer. Alt andet end sæbe kan være for kraftigt. Brug af rengøringsmidler, desinficeringsmidler, konditioneringsmidler eller beskyttelsesmidler anbefales ikke.

Rengøring af hvide sæder: Som sidste udvej kan du gøre en blød klud fugtig (f.eks. en mikrofiberklud) med varmt vand og isopropylalkohol og forsigtigt tørre pletten af med en cirkulær bevægelse (UNDLAD at benytte denne metode på sorte sæder). Fjern resterende isopropylalkohol med en blød, fugtig klud. Aggressiv eller overdreven brug af isopropylalkohol vil beskadige materialets belægning og gøre det mere modtageligt for pletter, og samtidig vil det være et brud på garantien.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Undlad at benytte produkter, der indeholder alkohol, blegemiddel (Klorin), citronsyre, nafta eller silikonebaserede additiver. Sprøjt ikke direkte på sædet med en sprayflaske. Sørg for, at der ikke kommer vand i sikkerhedsselemekanismen.

Forskellige typer tøj, tilbehør og kosmetik kan indeholde farvestoffer eller olier, som med tiden kan blive overført til sæderne. Disse pletter er svære at forebygge, og de kan ikke altid fjernes på sikker vis.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Undlad at benytte sædebetræk fra tredjepart, som ikke kommer fra Tesla. Sædebetræk kan forårsage misfarvning eller beskadigelse af sæderne kan hæmme passagersensorernes følsomhed eller begrænse udløsningen af airbags.

Hvis bilen har lædersæder, skal det bemærkes, at læder er modtageligt over for farve, hvilket kan medføre misfarvning, især på lyst læder. Hvidt og farvet læder er behandlet med et smudsafvisende middel. Det anbefales ikke at bruge almindelige rengøringsmidler og rengørings- og plejemidler til læder, da der er risiko for, at læderet bliver misfarvet eller udtørret.

Tæpper

Undgå at gøre tæpperne for våde. Rengør meget snavsede områder med et fortyndet tekstilrengøringsmiddel.

Sikkerhedsseler

Træk selen ud for at tørre den af. Brug ikke rengøringsmiddel, som indeholder kemikalier eller opløsningsmiddel. Lad den udrullede sele lufttørre, og undgå så vidt muligt direkte sollys.

Tætningslister ved døre

Tør tætningslisterne ved dørene af med en fugtig klud for at fjerne snavs. Hvis tætningslisterne ved dørene er meget snavsede, kan det medføre skader, når listerne kommer i kontakt med omgivende overflader. Undlad at benytte vådservietter med sprit eller andre former for kemiske produkter, som potentielt kan nedbryde dørlisternes overfladebehandling.

Touchskærm og instrumentpanel

Rengør bilens touchskærm(e) og instrumentpanel med en blød, fnugfri klud, som er beregnet til aftørring af skærme og displays. Brug ikke rengøringsmiddel (som f.eks. glasrens) eller alkoholbaserede geleprodukter (som f.eks. håndsprit), vådservietter eller en tør statisk ladet klud (som f.eks. en nyvasket mikrofiberklud). Du kan aktivere Skærmrensning, så du kan aftørre den forreste touchskærm uden at aktivere knapperne og ændre indstillingerne utilsigtet. Tryk på Betjeningsknapper > Skærm > Skærmrensning. Displayet bliver mørkt, så det er lettere at se støv og smuds. Tryk på HOLD INDE FOR AT AFSLUTTE, og hold den nede for at afslutte skærmrensningstilstanden.

Krom- og metaloverflader

Polermiddel, slibende rengøringsmidler, alkoholbaserede geleprodukter (såsom håndsprit) og hårde klude kan beskadige overfladen på krom- og metaloverflader.

Advarsler vedrørende indvendig rengøring

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug af opløsningsmidler (inklusive alkohol), alkoholbaserede geleprodukter (såsom håndsprit), blegemiddel, citrus, rensebenzin eller siliconebaserede produkter eller tilsætningsstoffer på indvendige komponenter kan forårsage skader.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Statisk elektriske materialer kan beskadige touchskærmen eller instrumentpanelet.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Kontakt Tesla med det samme, hvis du bemærker skader i forbindelse med en airbag eller sikkerhedssele.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Undgå, at der kommer vand, rengøringsmiddel eller stofrester ned i spænderne på bilens sikkerhedsseler.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Kontakt med kemiske rengøringsmidler kan være farlig og kan irritere øjnene og huden. Læs og overhold anvisningerne fra producenten af det kemiske rensemiddel.

Polering, finpudsning og reparation på karosseriet

Hvis du vil bevare karosseriets kosmetiske udseende, kan du lejlighedsvis behandle bilens lakerede flader med et godkendt poleringsmiddel indeholdende:

  • Et meget mildt slibemiddel, som kan fjerne overfladesnavs uden at fjerne eller beskadige lakken.
  • Materialer til udfyldning af ridser, så de bliver mindre synlige.
  • Voks, som tilfører lakken et lag, der beskytter mod miljømæssig påvirkning.

Undersøg jævnligt lakken for skader. Små hak og ridser kan behandles med en særlig lakpen (kan købes hos Tesla afhængigt af markedsregion). Brug lakpennen efter vask, men før du bruger poleringsmiddel eller voks.

Sørg for at udbedre stenslag, skrammer og ridser. Se https://www.tesla.com/support/body-shop-support for yderligere oplysninger om reparationssteder og tilgængelige tjenester.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke slibemidler, lakmidler eller poleringsmiddel med kraftige slibeegenskaber. Disse midler kan ridse overfladen og give permanente lakskader.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug ikke poleringsmiddel til krom eller andre rengøringsmidler, som indeholder slibemiddel.

Brug af bildækken

Du kan beskytte karosseriets kosmetiske udseende, når Model X ikke er i brug, med et godkendt Tesla-bildækken. Bildækkener kan købes online i Tesla-butikken.

Bildækken på køretøjet.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Brug kun et Tesla-godkendt bildækken, når der er sluttet strøm til Model X. Et bildækken, der ikke er godkendt af Tesla, kan forhindre korrekt afkøling af batteriet under opladning.

Gulvmåtter

Du kan forlænge levetiden for bilens tæpper og gøre det nemmere at rengøre dem ved at bruge originale gulvmåtter fra Tesla, som er tilgængelige online hos http://www.tesla.com. Hold gulvmåtterne ved lige ved at rengøre dem jævnligt og kontrollere, at de sidder ordentligt fast. Udskift gulvmåtterne, hvis de virker meget slidte.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Sørg for, at gulvmåtten i førersiden er forsvarligt fastgjort og ikke hindrer førerens brug af fodpedalerne, og anbring aldrig en ekstra måtte oven på måtten i førersiden. Gulvmåtter bør altid ligge oven på køretøjets tæppeoverflade – aldrig oven på andre gulvmåtter eller andre underlag.