Oversigt over touchskærmen
Brug touchskærmen til at styre mange funktioner, der i almindelige biler styres ved hjælp af fysiske knapper (f.eks. indstilling af opvarmning af kabinen og airconditionanlægget, lygter osv.). Du bruger også touchskærmen til at styre medier, navigere og benytte underholdningsfunktioner og tilpasse Model Y til at passe til dine præferencer. Touchskærmens hovedkomponent er kortområdet. Andre hovedkomponenter vises her:

-
Statuslinje: Dette område i toppen af touchskærmen viser klokkeslættet, udetemperaturen og følgende ikoner: Tryk for at kontakte beredskabspersonale og modtage oplysninger om offentlig sikkerhed i tilfælde af en alvorlig ulykke eller personskade (se Nødopkald).Vises kun på touchskærmens statuslinje, når Model Y registrerer en programmeret HomeLink-enhed, der er inden for rækkevidde, og touchskærmen ikke allerede viser HomeLink-skærmbilledet eller -pop op-meddelelsen. Se HomeLink Universal Transceiver.Vises kun på touchskærmens statuslinje, når Model Y er parkeret. Tilføj, konfigurer (herunder Valet-tilstand og Brug Let indstigning) eller skift køreprofiler lynhurtigt. Køreprofiler kan også tilgås øverst på alle betjeningsskærme. Se Førerprofiler.Tilgængelig når Model Y er parkeret. Tryk for manuelt at aktivere eller deaktivere Sentry-tilstand. For automatisk at aktivere Sentry-tilstand hver gang du forlader dit køretøj, skal du aktivere indstillingen fra .BemærkI visse køretøjer produceret efter ca. 1. november 2021 understøtter USB-portene i midterkonsollen muligvis kun opladning af enheder. Benyt USB-porten i handskerummet til alle andre funktioner.Vises, når mobilforbindelsen til Model Y er meget begrænset eller utilgængelig. Tryk på dette ikon for hurtig adgang til Wi-Fi-indstillinger.Status på den forreste airbag i passagersiden (se Airbags).
- Navigation: Tilpas retningen på kortet, find eller navigér til en destination, og tilpas navigationsindstillinger (se Kort og navigation).
-
Bilens status: Dette område viser dynamisk den aktuelle status for Model Y, når du kører, parkerer, åbner døre, tænder lygter osv. Hold øje med dette område under kørsel, da der her vises vigtige oplysninger som f.eks. kørehastighed og advarselsmeddelelser (se Bilens status). Når bilen står i parkeringsgear, kan du åbne bagagerummene eller dækslet til ladeporten.
Når den fuldt selvkørende funktion er aktiveret (ekstraudstyr), viser området for bilens status visualiseringer af vejen og dit køretøjs omgivelser. Du kan udvide/komprimere visualiseringen ved at trække området for bilens status fra side til side. Udvidelse af visualiseringen viser yderligere oplysninger om vejbanen og dens omgivelser som f.eks. kørebaneafmærkninger, stoplys, objekter (som f.eks. skraldespande og pæle).
- Betjeningsknapper: Kontroller forskellige funktioner, og juster indstillinger for at tilpasse din Model Y (se Betjeningsknapper).
- Betjening af klimaanlægget (fører): Brug pilene til venstre og højre til at reducere/forøge kabinetemperaturen. Tryk på Opdelt i pop op-beskeden for at få vist separate betjeningselementer til føreren og passageren. Tryk på temperaturikonet for at tilpasse klimaanlæggets indstillinger (se Betjening af klimaanlægget).
- Mine apper: For at få adgang til ofte anvendte apper og betjeningsknapper med ét tryk kan du vælge, hvad der vises her. Se Tilpasning af Mine apper.
- Appstarter: Tryk på appstarteren for at åbne appbakken. Tryk derefter på en app for at åbne den. Den app, du vælger, vises øverst på kortet. Træk appen ned for at lukke den.
- Nylige app(er): Viser de senest brugte apper. Antallet af nylige apper, der vises her, afhænger af, hvor mange apper, der er blevet tilføjet til Mine apper. Hvis du tilføjer det maksimale antal apper til Mine apper, vises kun den seneste app.
- Betjening af klimaanlægget (passager): Vises, når temperaturbetjeningselementerne er blevet opdelt for at muliggøre separate betjeningselementer til føreren og passageren.
- Lydstyrke: Styrer lydstyrken for medieafspiller og telefonopkald (se Regulering af lydstyrke). Lydstyrken for navigationsanvisninger reguleres separat (se Kort og navigation).
Pop op-meddelelser vises nederst på touchskærmen. Der vises f.eks. en sikkerhedsselepåmindelse, hvis en sikkerhedssele i et optaget sæde ikke er i brug, og der vises en advarsel for at orientere dig om et indkommende telefonopkald, SMS'er vises (hvis relevant), og stemmekommandoer vises, når de er i brug. Tryk på valgmuligheder i disse pop op-meddelelser, når det er relevant (accepter/afvis for eksempel et telefonopkald, vælg en valgmulighed i fjernlysmenuen, osv.). Stryg en pop op-meddelelse nedad for at afvise den.
Tilpasning af Mine apper
For at få adgang til almindeligt brugte apper og betjeningsknapper med ét tryk kan du tilpasse, hvad der vises i området Mine apper på touchskærmens nederste linje:
- Gå i tilpasningstilstand ved at trykke på og holde en hvilken som helst app eller betjeningsknap nede i området Mine apper. Tryk på appstarteren, hvis dette område er tomt.
- Du skal blot trække en hvilken som helst app eller betjeningsknap fra appbakken til området Mine apper i den nederste linje.BemærkSædevarmere valgt fra appbakken vises ved siden af temperaturen i stedet for i området Mine apper.