Trafiklys- og stopskiltkontrol

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Afhængigt af markedsregionen, bilens konfiguration, de tilkøbte ekstrafunktioner samt softwareversionen er dit køretøj muligvis ikke udstyret med Trafiklys- og stopskiltkontrol, eller funktionen fungerer muligvis ikke præcist som beskrevet.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Trafiklys- og stopskiltkontrol er en BETA-funktion, der fungerer bedst på veje, hvor Tesla-biler ofte kører. Trafiklys- og stopskiltkontrol forsøger at stoppe ved alle trafiklys og kan også stoppe ved grønt lys.

Trafiklys- og stopskiltkontrol er beregnet til at registrere og reagere på trafiklys og stopskilte og sætte hastigheden på Model Y ned for at stoppe, når du bruger den adaptive fartpilot eller autostyring. Denne funktion bruger bilens fremadvendte kameraer sammen med GPS-data og sænker bilens hastighed ved alle registrerede trafiklys, herunder grønt, blinkende gult og slukkede lys samt ved stopskilte og nogle vejafmærkninger. Når Model Y nærmer sig et kryds, viser touchskærmen en meddelelse, der angiver intentionen om at sænke hastigheden. Du skal bekræfte, at du vil fortsætte, eller om Model Y stopper ved den røde linje, der vises på touchskærmens kørselsvisualisering.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Antag og forudse ALDRIG, hvornår og hvor Trafiklys- og stopskiltkontrol stopper eller fortsætter gennem et kryds eller en vejafmærkning. Fra en førers perspektiv kan adfærden ved Trafiklys- og stopskiltkontrol lade til at være inkonsekvent. Vær altid opmærksom på vejbaneforholdene, og vær beredt på at skride til handling øjeblikkeligt. Det er førerens ansvar at bestemme, om bilen skal standse eller fortsætte gennem et vejkryds. Forlad dig aldrig på, at trafiklys- og stopkontrolfunktionen skal bestemme, om det er sikkert og/eller passende at standse eller fortsætte gennem et vejkryds.

Før brug

Før du bruger trafiklys- og stopskiltkontrol, skal du:

  • Kontrollere, at de fremadvendte kameraer har frit udsyn (se Rengøring af kameraer og sensorer) og er kalibreret (se Kør med bilen for at kalibrere kameraerne). Trafiklys- og stopskiltkontrol afhænger af kameraernes mulighed for at registrere trafiklys, stopskilte og kørebaneafmærkninger.
  • Kontroller, at den nyeste version af kortene er downloadet til Model Y. Selv om trafiklys- og stopskiltkontrol primært bruger visuelle data modtaget fra bilens kameraer, opnås der større nøjagtighed, når du bruger de nyeste kortdata. Kontroller, hvilken version af kortene der aktuelt er downloadet, ved at trykke på Betjeningsknapper > Service > Ekstra køretøjsoplysninger. Du skal oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk for at kunne modtage kort (se Kortopdateringer).
  • Aktiver funktionen. Med bilen i indstillingen Parkering skal du trykke på Betjeningsknapper > Autopilot > Trafiklys- og stopskiltkontrol. Når den er aktiveret, går Trafiklys- og stopskiltkontrol i gang, når Adaptiv fartpilot eller Autostyring er aktiv.

Sådan fungerer det

Når trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, og du bruger Autostyring eller Adaptiv fartpilot, viser touchskærmen en pop op-meddelelse, der oplyser dig om, at den har registreret et trafiklys, stopskilt eller kørebaneafmærkninger længere fremme. Når den nærmer sig stoppunktet, selv ved et vejkryds, hvor trafiklyset er grønt, sænker Model Y hastigheden og viser en rød linje for at angive, hvor Model Y stopper. For at fortsætte gennem vejkrydset – selv om trafiklyset er grønt, skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen for at give bilen tilladelse til at fortsætte. Når du har bekræftet, at du vil fortsætte, skifter den røde stoplinje farve til grå, og Model Y fortsætter gennem vejkrydset og genoptager den indstillede kørehastighed.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis Model Y nærmer sig et grønt lys og registrerer, at køretøjet foran dig fortsætter gennem vejkrydset, fortsætter Model Y gennem vejkrydset uden bekræftelse fra din side under forudsætning af, at du ikke befinder dig i en svingbane, og at dine hænder registreres på rat.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis trafiksignalet skifter, før du kører ind i vejkrydset (lyset skifter f.eks. fra grønt til gult eller fra gult til rødt), efter at du har trykket ned på kørekontaktarmen eller kortvarigt trådt på speederen for at bekræfte, at du vil fortsætte gennem vejkrydset, kan Model Y bestemme, at det ikke er tilrådeligt at fortsætte. Derfor standser Model Y, og du skal træde på speederen for at fortsætte. Det er altid dit ansvar at sørge for, at bilen standser eller accelererer korrekt og sikkert.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Trafiklys- og stopskiltkontrol VIL IKKE dreje Model Y gennem et vejkryds. Når du befinder dig i en svingbane, så stopper Model Y ved den røde stoplinje. Du kan fortsætte ved at trykke ned på kørekontaktarmen eller kortvarigt træde på speederen – fortsætter Model Yligeud gennem krydset (selv fra en svingbane), så du SKAL styre Model Y manuelt gennem vejkrydset (hvilket annullerer Autostyring).

Trafiklys- og stopskiltkontrol er designet til kun at fungere som beskrevet, når følgende betingelser overholdes:

  • Autostyring eller Adaptiv fartpilot er aktiveret.
  • Kameraerne kan registrere et trafiklys, stopskilt eller kørebaneafmærkninger længere fremme (kameraer har f.eks. frit udsyn til trafiklyset, stopskiltet eller kørebaneafmærkningen).
  • touchskærmen i Model Y viser et trafiklys længere fremme med ”fed” typografi. Model Y genkender ikke trafiklys, som touchskærmen viser gråtonet. Hvis et trafiklys ikke befinder sig direkte foran kameraet (f.eks. er det placeret i en vinkel ud for kameravisningen eller er placeret i en tilstødende kørebane), viser touchskærmen trafiklyset gråtonet, og Model Y sænker ikke hastigheden og standser ikke for det.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Hvis touchskærmen ikke viser en rød stoplinje ved et vejkryds længere fremme, sænker Model Y ikke hastigheden eller stopper ikke. Det er førerens ansvar at være opmærksom på vejkryds længere fremme og holde øje med trafikforholdene og dermed bestemme, hvornår og om bilen skal standse, og derefter foretage en passende handling efter behov.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Forlad dig aldrig på, at trafiklys- og stopskiltkontrol bestemmer, om der skal standses eller fortsættes gennem et vejkryds. Kør opmærksomt ved at holde øje med vejen, og vær opmærksom på kørebanen, vejkryds længere fremme, trafikforholdene, fodgængerfelter og andre trafikanter. Det er altid førerens ansvar at bestemme, om bilen skal standse eller fortsætte. Vær klar til omgående at skride til handling. I modsat fald kan det medføre personskader eller dødsfald.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
I nogle situationer kan Trafiklys- og stopskiltkontrol registrere et trafiklys eller stopskilt forkert og få Model Y til at sænke farten uventet. Vær derfor altid klar til omgående at skride til handling.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Du skal trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen for at bekræfte, at du vil fortsætte gennem et vejkryds, uanset trafiklysets status. Hvis du ikke bekræfter, standser Model Y ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen, selv om en standsning ikke er passende. Standsning ved grønt lys kan forvirre andre førere og medføre et sammenstød, personskader eller dødsfald. Vær derfor altid opmærksom på vejkryds længere fremme, og vær forberedt på at bremse eller accelerere manuelt som reaktion på omgivelserne.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Antag aldrig, at din mulighed for at se et trafiklys, stopskilt eller kørebaneafmærkninger (især ved et uoverskueligt vejkryds eller et vejkryds, hvor et trafiklys eller skilt er delvist blokeret osv.) betyder, at Model Y også kan se det og vil reagere i overensstemmelse dermed.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Selv de nyeste kortdata omfatter ikke alle trafiklys og stopskilte. Derfor er Trafiklys- og stopskiltkontrol yderst afhængig af kameraernes evne til at registrere trafiklys, stopskilte, vejafmærkninger osv. Derfor kan Model Y ignorere et vejkryds, der er blokeret fra kameraets udsyn (f.eks. skjult bag et træ eller et stort køretøj eller en genstand, eller hvis det er i nærheden af en stejl bakke eller en skarp kurve).
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Trafiklys- og stopskiltkontrol erstatter ikke en opmærksom kørsel og en sund dømmekraft.

Trafiklys

Når du kører med Autostyring eller Adaptiv fartpilot aktiveret, og Trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, er Model Y designet til at reagerer på følgende måde, når du nærmer dig et vejkryds med trafiklys:

Trafiklystype Tilsigtet reaktion fra køretøjet

Grønt trafiklys

Trafiklys uden tændte lys

Ved et konstant grønt trafiklys eller ved et slukket trafiklys (intet lys), sænker Model Y farten.

Hvis du følger efter en bil foran dig, som fortsætter gennem vejkrydset, vil en grøn stoplinje blive vist på touchskærmen, og under forudsætning af, at dine hænder registreres på rat, vil Model Y også fortsætte. Hvis der ikke befinder sig en bil foran dig, så vil en rød stoplinje blive vist på touchskærmen, og du skal bekræfte, at du vil fortsætte gennem vejkrydset ved at trykke ned på kørekontaktarmen eller kortvarigt træde ned på speederen. Hvis du ikke bekræfter, så vil Model Y standse ved den røde stoplinje.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Model Y genoptager den indstillede kørehastighed, når den fortsætter gennem krydset (under hensyntagen til et eventuelt forankørende køretøjs hastighed).

Gult trafiklys

Rødt trafiklys

Model Y sænker hastigheden og standser helt ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen. Hvis du vil fortsætte gennem vejkrydset (f.eks. efter at lyset skifter til grønt igen, eller når Model Y er standset helt), skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen.

Trafiklys skifter fra grønt til gult

Trafiklys skifter fra gult til rødt

Trafiklys skifter fra rødt til grønt

Model Y sænker hastigheden og standser helt ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen. Hvis du vil fortsætte gennem vejkrydset (f.eks. efter at lyset skifter til grønt igen), skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis trafiklyset skifter, efter du har bekræftet, at du vil fortsætte (hvis f.eks. et grønt trafiklys skifter til gult), kan Model Y standse i stedet for at fortsætte, især hvis Model Y bestemmer, at den kan standse sikkert, før den kører ind i vejkrydset.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Model Y er ikke designet til at fortsætte gennem et vejkryds, hvis trafiklyset er rødt, eller hvis lyset skifter til gult i situationer, hvor der er tilstrækkelig afstand til at standse sikkert før vejkrydset.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Du kan når som helst overtage kørslen ved manuelt at bremse og således annullere Autostyring eller Adaptiv fartpilot.

Blinkende grønt trafiklys

Blinkende gult trafiklys

Model Y sænker hastigheden. For at fortsætte skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen. Hvis du ikke gør dette, så vil Model Y standse ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
For at undgå, at Model Y standser og for at minimere, hvor meget den sænker hastigheden, når den nærmer sig, kan du bekræfte, at du vil fortsætte, ved at trykke ned på kørekontaktarmen eller træde på speederen når som helst, efter touchskærmen viser den røde stoplinje. Model Y genoptager den indstillede kørehastighed, straks efter du bekræfter (under hensyntagen til et eventuelt forankørende køretøjs hastighed).
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Kør opmærksomt nærmere og vær forberedt på at træde på bremsepedalen for at sænke hastigheden eller standse helt.
Blinkende rødt trafiklys Model Y sænker hastigheden og standser helt ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen. Hvis du vil fortsætte gennem vejkrydset (hvis f.eks. færdselsloven og forholdene gør, at det er sikkert og lovligt at fortsætte), skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen.

Stopskilte og kørebaneafmærkninger

Når du kører med Autostyring eller Adaptiv fartpilot aktiveret, og Trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, er Model Y designet til at reagerer på følgende måde, når du nærmer dig et vejkryds med stopskilte, stoplinjer eller kørebaneafmærkninger:

Vejkrydstype Tilsigtet reaktion fra køretøjet
Køretøjet nærmer sig et kryds med fire veje og fortsætter ligeud med forkørselsret

Ingen trafikregulering

Køretøjet nærmer sig den lige del af et T-kryds og fortsætter ligeud med forkørselsret

Vej i T-kryds

Model Y forudsætter den rette vej og fortsætter lige igennem uden at sænke hastigheden eller standse.
Køretøjet nærmer sig enden af et T-kryds og sænker farten til et stop

Enden af et T-kryds

Hvis Model Y registrerer et T-kryds ud fra kortdata, sænker Model Y hastigheden og standser helt ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen. Hvis du vil fortsætte, skal du overtage styring og acceleration.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Model Y standser muligvis ikke ved et T-kryds, der ikke har et stopskilt eller en stoplinje, eller hvis T-krydset ikke er inkluderet i kortdataene. Kør opmærksomt, og vær forberedt på at standse bilen efter behov.
Køretøjet nærmer sig et kryds med fire veje og stopper ved stopskiltet

Stopskilt

Køretøjet nærmer sig et kryds med fire veje og stopper ved stopskiltet og kørebaneafmærkningen

Stopskilt og kørebaneafmærkning

Køretøjet nærmer sig et kryds med fire veje og stopper ved en kørebaneafmærkning

Kørebaneafmærkning

Model Y sænker hastigheden og standser helt ved den røde stoplinje, der vises på touchskærmen. Hvis du vil fortsætte gennem vejkrydset, skal du trykke ned på kørekontaktarmen eller træde kortvarigt på speederen.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du bekræfter, at du vil fortsætte gennem et vejkryds, der reguleres af et stopskilt, ved at trykke ned på kørekontaktarmen eller træde på speederen, før Model Y er standset, ignoreres din bekræftelse. Model Y er ikke designet til at fortsætte forbi et stopskilt uden at standse.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Selv når du bruger automatisk styring, og selv om du har aktiveret et blinklys, skal du selv dreje rat (derved annulleres automatisk styring) for at foretage et sving i et vejkryds.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Ved fodgængerfelter sænker Model Y muligvis farten og standser afhængigt af, om fodgængerfeltet styres af et trafiklys, og om kameraerne registrerer fodgængere, cyklister osv. i fodgængerfeltet. Vær særligt opmærksom ved fodgængerfelter, og vær klar til at overtage til enhver tid. I modsat fald kan det medføre personskader eller dødsfald.

Begrænsninger

Afhængigt af mange forskellige omstændigheder og omgivende forhold, kan Trafiklys- og stopskilt muligvis/muligvis ikke stoppe ved:

  • Jernbaneoverskæringer.
  • Indkørsel forbudt-områder.
  • Vejafgiftsbåse.
  • Rundkørsler.
  • Fodgængerovergange.
  • Skilte ved ubetinget vigepligt eller midlertidige trafiklys og stopskilte (som f.eks. ved byggepladser).
  • Diverse U-vendingslys i trafikken, cykel- og fodgængerovergangslamper, kørebanelamper osv.

Derudover virker trafiklys- og stopskiltkontrol sandsynligvis ikke efter hensigten, kan deaktiveres eller fungerer muligvis ikke, når et eller flere af følgende forhold er til stede:

  • Kørsel gennem på hinanden følgende trafiklysstyrede kryds, der er placeret meget tæt på hinanden.
  • Når sigtbarheden er dårlig (kraftig regn, sne, tåge, osv.) eller vejrforholdene forstyrrer kameraets eller sensorens funktion.
  • Hvis kameraets eller kameraernes udsyn påvirkes af kraftigt lys (f.eks. direkte sollys).
  • Et kamera er blokeret, tildækket, beskadiget eller ikke korrekt kalibreret.
  • Kørsel på en bakke eller på en vej med skarpe sving, hvor kameraerne ikke kan se trafiklys eller stopskilte længere fremme.
  • Et trafiklys, stopskilt eller en kørebaneafmærkning er blokeret (f.eks. et træ, et stort køretøj osv.).
  • Model Y kører meget tæt på et forankørende køretøj, der blokerer et kameras udsyn.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Ovenstående begrænsninger er ikke en udtømmende liste over årsager til, hvorfor Model Y muligvis ikke virker som forventet. Mange uforudsete forhold kan have en negativ indvirkning på den nøjagtige drift af trafiklys- og stopskiltkontrol. Brugen af denne funktion mindsker og fjerner ikke behovet for at køre opmærksomt og ansvarligt. Du skal når som helst være forberedt på at foretage en passende og øjeblikkelig handling.