Telefon, kalender og online-møder

Brug af telefonappen

billede af en telefon
Når din telefon er tilsluttet Model 3 ved hjælp af Bluetooth (se Bluetooth), og du har tilladt adgang til oplysninger i telefonen (se Import af kontaktpersoner og seneste opkald), kan du bruge telefonappen til at vise og foretage håndfri opkald til alle, der er angivet i din telefon.
  • Opkald: Viser seneste opkald i kronologisk rækkefølge med de seneste opkald angivet først.
  • Beskeder: Viser beskeder i kronologisk rækkefølge med de seneste beskeder angivet først. Du kan få vist, sende og modtage SMS-beskeder. I stedet for at indtaste en SMS skal du trykke på mikrofonknappen på højre side af rat for at indtale tekst med din stemme.
    Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
    Advarsel
    For at sikre den størst mulige sikkerhed for passagererne og andre trafikanter bør det undgås at læse eller sende tekstbeskeder, mens køretøjet er i bevægelse. Vær altid opmærksom på vej- og trafikforhold under kørslen.
  • Kontakter: Kontaktpersoner er angivet i alfabetisk orden og kan sorteres efter fornavn eller efternavn. Du kan også vælge et bogstav i højre side af listen for at rulle hurtigt gennem de navne, der begynder med det valgte bogstav. Når du trykker på et navn på listen over kontaktpersoner, vises det eller de tilgængelige numre på den højre rude sammen med anden tilgængelig information (f.eks. adresse). Tryk på kontaktpersonens nummer for at foretage et opkald.
  • Favoritter: Viser kontakter fra din telefon, som du har identificeret som Favoritter.
  • Kalender: Viser kalenderposter fra din telefon (se Kalender). Hvis en post indeholder et telefonnummer eller en adresse, kan du foretage et telefonopkald eller navigere til en destination ved at trykke på de tilsvarende oplysninger i kalenderposten.

Sådan foretages et telefonopkald

Du kan foretage et opkald ved:

  • At afgive en stemmekommando (se Stemmekommandoer). Stemmekommandoer er en praktisk metode til at foretage håndfrie opkald eller sende tekstbeskeder til dine kontaktpersoner.
  • At trykke på et telefonnummer på en liste i telefonappen – Kontakter, Opkald eller Kalender.
  • At bruge Model 3 opkaldsstyring på skærmen i telefonappen.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Du kan også starte et opkald ved at trykke nummeret eller vælge en kontaktperson på telefonen, hvis forholdene og loven tillader det.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Du kan også foretage et telefonopkald ved at trykke på en nål på kortet og vælge telefonnummeret (hvis tilgængelig) på pop op-skærmen.

Modtagelse af opkald

Når telefonen modtager et indgående opkald, vises telefonnummeret eller navnet på den person, der ringer, både i displayet på bilens touchskærm (hvis personen, der ringer, findes på listen med dine kontaktpersoner, og Model 3 har adgang til dine kontaktpersoner).

Tryk på en af mulighederne på touchskærmen for at vælge Besvar eller Ignorer for opkaldet. Afhængigt af den telefon, du bruger, og de højttalere, du brugte til dit seneste opkald, bliver du evt. bedt af telefonen om at vælge, hvilke højttalere du vil bruge til det indgående opkald.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Hold fokus på vejen hele tiden under kørslen. Brug eller programmering af en telefon under kørslen, selv med Bluetooth aktiveret, kan resultere i alvorlig personskade eller død.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Følg alle gældende love vedrørende brug af mobiltelefoner under kørsel, herunder, men ikke begrænset til, love der forbyder brug af sms-beskeder, og som kræver håndfri betjening til enhver tid.

Valgmuligheder for indgående opkald

Under et opkald vises opkaldet på touchskærmen. For at justere lydstyrken for samtalen skal du rulle med venstre rulleknap under en samtale. Vip den venstre rulleknap mod venstre for at slå lyden til/fra, og vip den mod højre for at afslutte opkaldet.

Kalender

billede af en tom kalender
Kalenderen viser planlagte begivenheder for den aktuelle og den efterfølgende dag i din telefons kalender (iPhone® eller Android™). Kalenderen er bekvemt integreret med telefonappen, så du kan ringe ind til dit møde fra en kalenderpost. Den er også integreret med navigationssystemet, så du kan navigere til begivenhedens placering.
  1. Sørg for, at din telefon er parret med Model 3.
  2. Sørg for, at du er logget ind på Tesla-mobilappen.
  3. I din Tesla-mobilapp skal du trykke på Profil > Indstillinger > Kalendersynkronisering.
    Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
    Bemærk
    For at sikre, at du har adgang til alle kalenderens funktioner, anbefales det, at du bruger den nyeste version af mobilappen.
  4. På din telefon skal du gå til Indstillinger og tillade adgang/give tilladelse til deling af din kalender med Tesla-mobilappen. Mobil-appen kan derefter regelmæssigt (og automatisk) sende kalenderdata fra din telefon til Model 3.

Hvis kalenderbegivenheden indeholder en adresse, vises en navigationspil for at angive, at du kan trykke på adressen for at køre til stedet, hvor begivenheden finder sted. Hvis en begivenhed i din kalender finder sted inden for den næste time og er knyttet til en bestemt adresse, informerer touchskærmen dig, hvis der er en bedre rute med mindre trafik – uanset, om du bruger navigationsfunktionen eller ej.

Hvis en begivenhed har en unik, specificeret adresse og finder sted i løbet af to timer, efter at du har sat dig ind i dit køretøj og har gjort dig klar til at køre, vil Model 3 automatisk guide dig til begivenhedens adresse (se Automatisk navigation).

Tryk på informationsikonet for en begivenhed for at få vist alle de noter, der er tilknyttet en begivenhed. Hvis noterne indeholder et eller flere telefonnumre, viser informationsikonet et telefonsymbol, og kalenderen viser det første telefonnummer, der findes. Tryk for at starte et telefonopkald. Du kan dog også starte et telefonopkald ved at trykke på et vilkårligt nummer i begivenhedens pop op-skærm (dette er især nyttigt i forbindelse med telefonmøder). Hvis noterne indeholder et weblink, kan du trykke på linket for at åbne det i webbrowseren.

Zoom

billede af zoom-ikon
Deltag problemfrit i møder og besvar opkald via dit køretøjs touchskærm. For at sætte det op skal du trykke på Zoom-appen og logge ind eller indtaste møde-ID'et. Du kan også få adgang til møder, der vises i din kalender eller i tekstbeskeder ved at trykke på Zoom-linket. Dit køretøjs kabinekamera kan kun benyttes til opkald via Zoom, når Model 3 er parkeret. Hvis køretøjet skiftes ud af parkeringsgear (P) under et Zoom-opkald, så vil kabinekameraet blive deaktiveret, og du vil kun have lyd på opkaldet. Benyt touchskærmen til at aktivere/deaktivere video, slå din mikrofon til/fra samt tilpasse forskellige præferencer for dit møde.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Undlad at benytte videofunktionen, når køretøjet er "midlertidigt parkeret" på en offentlig vej (som når køretøjet f.eks. er parkeret ved kantsten eller et sted, der ikke er angivet som parkeringsplads).
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Hold godt øje med dine omgivelser og følg alle gældende love under kørslen, herunder, men ikke begrænset til, love der kræver håndfri betjening til enhver tid.