Trafiklys- og stopskiltkontrol
Trafiklys- og stopskiltkontrol er beregnet til at registrere og reagere på trafiklys og stopskilte og sætte hastigheden på Model S ned for at stoppe, når du bruger den adaptive fartpilot eller autostyring. Denne funktion bruger bilens fremadvendte kameraer sammen med GPS-data og sænker bilens hastighed ved alle registrerede trafiklys, herunder grønt, blinkende gult og slukkede lys samt ved stopskilte og nogle vejafmærkninger. Når Model S nærmer sig et kryds, viser instrumentpanel en meddelelse, der angiver intentionen om at sænke hastigheden. Du skal bekræfte, at du vil fortsætte, eller om Model S stopper ved den røde linje, der vises i kørselsvisualiseringen på instrumentpanel.
Før brug
Før du bruger trafiklys- og stopskiltkontrol, skal du:
- Kontrollere, at de fremadvendte kameraer har frit udsyn (se Rengøring af et kamera), og at de er kalibreret (se Kør med bilen for at kalibrere kameraerne). Trafiklys- og stopskiltkontrol afhænger af kameraernes mulighed for at registrere trafiklys, stopskilte og kørebaneafmærkninger.
- Kontroller, at den nyeste version af kortene er downloadet til Model S. Selv om trafiklys- og stopskiltkontrol primært bruger visuelle data modtaget fra bilens kameraer, opnås der større nøjagtighed, når du bruger de nyeste kortdata. For at kontrollere hvilken version af kortene der aktuelt er downloadet, skal du trykke på . Du skal oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk for at kunne modtage kort (se Kortopdateringer).
- Aktiver funktionen. Med bilen i indstillingen Parkering skal du trykke på . Når den er aktiveret, går Trafiklys- og stopskiltkontrol i gang, når Adaptiv fartpilot eller Autostyring er aktiv.
Sådan fungerer det
Når trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, og du bruger Autostyring, Adaptiv fartpilot eller Fuldt selvkørende funktion (under opsyn), viser instrumentpanel en pop op-meddelelse, der oplyser dig om, at den har registreret et trafiklys, stopskilt eller kørebaneafmærkninger længere fremme. Når den nærmer sig stoppunktet, selv ved et vejkryds, hvor trafiklyset er grønt, sænker Model S hastigheden og viser en rød linje for at angive, hvor Model S stopper. For at fortsætte gennem vejkrydset – selv om trafiklyset er grønt, skal du trække autopilothåndtaget ind mod dig selv eller eller træde kortvarigt på speederen for at give bilen tilladelse til at fortsætte. Når du har bekræftet, at du vil fortsætte, skifter den røde stoplinje farve til grå, og Model S fortsætter gennem vejkrydset og genoptager den indstillede kørehastighed.
Trafiklys- og stopskiltkontrol er designet til kun at fungere som beskrevet, når følgende betingelser overholdes:
- Autostyring, Fuldt selvkørende funktion (under opsyn) eller Adaptiv fartpilot er aktiveret.
- Kameraerne kan registrere et trafiklys, stopskilt eller kørebaneafmærkninger længere fremme (kameraer har f.eks. frit udsyn til trafiklyset, stopskiltet eller kørebaneafmærkningen).
- instrumentpanel i Model S viser et trafiklys længere fremme med "fed" typografi. Model S genkender ikke trafiklys, som instrumentpanel viser gråtonet. Hvis et trafiklys ikke befinder sig direkte foran kameraet (f.eks. er det placeret i en vinkel ud for kameravisningen eller er placeret i en tilstødende kørebane), viser instrumentpanel trafiklyset gråtonet, og Model S sænker ikke hastigheden og standser ikke for det.
Trafiklys
Når du kører med Autostyring eller Adaptiv fartpilot aktiveret, og Trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, er Model S designet til at reagerer på følgende måde, når du nærmer dig et vejkryds med trafiklys:
Stopskilte og kørebaneafmærkninger
Når du kører med Autostyring eller Trafikorienteret fartpilot aktiveret, og Trafiklys- og stopskiltkontrol er aktiveret, er Model S designet til at reagerer på følgende måde, når du nærmer dig et vejkryds med stopskilte, stoplinjer eller kørebaneafmærkninger:
Begrænsninger
Afhængigt af mange forskellige omstændigheder og omgivende forhold, kan Trafiklys- og stopskilt muligvis/muligvis ikke stoppe ved:
- Jernbaneoverskæringer.
- Indkørsel forbudt-områder.
- Vejafgiftsbåse.
- Rundkørsler.
- Fodgængerovergange.
- Skilte ved ubetinget vigepligt eller midlertidige trafiklys og stopskilte (som f.eks. ved byggepladser).
- Diverse U-vendingslys i trafikken, cykel- og fodgængerovergangslamper, kørebanelamper osv.
Derudover virker trafiklys- og stopskiltkontrol sandsynligvis ikke efter hensigten, kan deaktiveres eller fungerer muligvis ikke, når et eller flere af følgende forhold er til stede:
- Kørsel gennem på hinanden følgende trafiklysstyrede kryds, der er placeret meget tæt på hinanden.
- Når sigtbarheden er dårlig (kraftig regn, sne, tåge, osv.) eller vejrforholdene forstyrrer kameraets eller sensorens funktion.
- Hvis kameraets eller kameraernes udsyn påvirkes af kraftigt lys (f.eks. direkte sollys).
- Et kamera er blokeret, tildækket, beskadiget eller ikke korrekt kalibreret.
- Kørsel på en bakke eller på en vej med skarpe sving, hvor kameraerne ikke kan se trafiklys eller stopskilte længere fremme.
- Et trafiklys, stopskilt eller en kørebaneafmærkning er blokeret (f.eks. et træ, et stort køretøj osv.).
- Model S kører meget tæt på et forankørende køretøj, der blokerer et kameras udsyn.